Liva 7 år

Den dejligste dag i Porto

Indlæg fra i går aftes…har dog først fået ordentligt net nu:

Så har vi fejret Liva hele dagen i Porto og haft den dejligste dag. Dejlig for alle.
Startede, som skrevet tidligere, dagen med fødselsdagssang, gaver og opkald hjemmefra. Startede med første is kl ca 10. Derefter drønede vi mod den gamle bydel på løbehjul og ben.
Spiste italiensk frokost (fordi det valgte Liva).

Vi besluttede at kaste os ud i noget nyt…nemlig en turistbus! Det har ingen af os prøvet før og det var virkelig skønt og sjovt. Vi sad helt udsplattede i varmen og lod os fragte rundt i de skønneste omgivelser. Når vi orkede, tog vi dutter i ørene og fik fortalt hvad vi kørte forbi – og ellers sad vi bare og hang og tørrede sveden af panden. Åh ja, hvor er det sjovt i en turistbus. Liva var lige ved at tage en lille lur ovenpå alle de mange oplevelser og kilometer hun havde klaret.

image

image

Da vi kom forbi et godt allerede afprøvet issted, valgte vi at stå af bussen og købe store is. Så skrev besætningen fra 7seas, om vi ikke havde lyst til at spise is med dem og fejre Liva…jo da! Så var der udsigt til endnu en is og alle unger fik ny energi.

image

Efter hygge med dem, is, varme kastanjer, slikkepinde, løbehjulskørsel og en masse snak, tog vi mod vores lille village her ved havnen, for at gå på en lokal restaurant. Vi landede her omkring kl 20.30 og der var rimelig tomt i gaderne. Vi kom forbi 2 kæmpe grill (eller hedder det grille???) med en mand, som stod og grillede fisk. Da vi kiggede bag dem, var der et stort lokale med en masse aktivitet. Hey, en lokal restaurant, som vi ikke havde opdaget før. Vi gik ind og fik et bord til 10 (7seas var med) Straks blev der kastet friturestegte sardiner og salat på bordene. Og glade, søde portugisiske tjenere spredte smil og god stemning. De lurede, at Liva havde fødselsdag og hun blev behandlet som en lille dronning.
De havde verdens mindste menukort og vi fik anbefalet dorado, havaborre og laks…alt blev tilberedt på grillen og smagte fantastisk. Ungerne er blevet så helt igennem fantastiske til at smage på alt det nye. De spiste fisk, som om de aldrig havde lavet andet. Og de elskede det.

image
Efter dessert (som til Gustavs store glæde bla. bød på creme brulée) betalte vi, sagde tak for i aften og vendte hjem på båden.
Nu er ungerne puttet i hver deres kahyt. Gustav ligger og ser film og de to små er ved at falde i søvn.
Vi skal tidligt op i morgen og ud og udnytte, at vi har billetter til en hel dag med turistbus! Vi har fundet en fed rute, som vi skal afprøve.

Christian har også haft besøg af en sejlmager i dag. Vi har brug for et solsejl og får forhåbentlig en pris på det i morgen. Afhængig af tid og pris, bliver det sat i gang i morgen. Vi har haft så meget sol og varme de sidste par dage og har fået en forsmag på hvordan det bliver de næste par år i varmen…og vi har klart brug for noget beskyttelse i cockpittet. Vi kommer nok til at ligge her en lille uges tid, hvis vi laver aftale med denne sejlmager. Men det er ok. Her er skønt – og vi får morgenbrød leveret hver morgen til båden. Det kan jeg virkelig godt lide!

I morgen kommer Polonica (den danske båd med 2 små drenge, som vi mødte i Baiona og var til dejlig middag hos…dem som havde en båd, der minder om min onkel og tantes hus) forhåbentlig her til Porto. Vi har snakket med dem i dag og har lovet at forhøre os lidt om prisen inden de kommer. De har brug for at have deres båd liggende her 1 måned, da de skal hjem til Danmark af forskellige årsager. Deres lille Johannes (og også lille bitte Alexander) har en stor stjerne hos alle vores unger og de glæder sig til at se ham igen i morgen.

Vi er landet. Folk jeg taler med, siger at de kan høre det på min stemme. Jeg kan mærke det helt inde i mig selv. Det her er godt. Det er også hårdt og jeg bliver udfordret – og vil fortsat blive det.
Som i går, da vi hørte – og efterfølgende så – en 42 fods katamaran fejlvurdere afstanden og sejle direkte ind i molen. Dette medførte en ordentlig flænge i glasfiberen (som i hul!!!) – heldigvis over vandlinien. Men altså…en familie, som lige havde købt helt ny båd i august og var klar på eventyr. Godt der findes forsikringer! Da værftet skulle have den op af vandet i dag, for at besigtige og udbedre skaden, svingede båden så meget i kranen, at den “gongede” den anden side ind i en bro…fuck, fuck, fuck. De skyndte sig at sætte den tilbage i vandet. Og nu ved vi ikke hvad næste skridt er.
Jeg ved jo godt at den slags sker, men det er vildt at opleve det tæt på.
Følelsen af at alt hvad vi ejer og har er her med os er ret vild!! Vi har ikke en lejlighed, der står trygt og godt og venter på os derhjemme. Eller en stor fed opsparing, som hygger sig og vokser sig stor til vi kommer hjem. Vi har vores båd, vores ting på båden og så en bankkonto, som langsomt (men sikkert og hurtigere end vi regnede med) bliver tømt.

Men vi har det skønt og dejligt og det føles helt rigtigt! Og det er ok, at det også føles lidt risikabelt. Vi tror på at det er godt at bevæge sig lidt ud af sin comfort-zone. Men altså vi er ikke helt enige om i hvilket tempo det skal foregå og vi er heller ikke helt enige om i hvilken grad…men vi arbejder på det. Og min kære Hassan er klart mere villig til at kaste sig ud i alting på én gang. Jeg tager bitte små skridt og bliver gradvist mere og mere klodset, fordi jeg efterhånden ikke har overskud til at forholde mig til min motorik (jeg kommer dagligt til skade – senest i dag, hvor jeg har flænset min højre storetå bare på en helt almindelig gåtur, hvor jeg snublede. I går klemte jeg min arm i badestigen og har nu et blåt mærke. Jeg er stadig gul og blå efter min “mand-over-bord” episode). Jeg plejer bare ikke at være så klodset. Men min søster har sagt, at det er fordi jeg har så meget at tænke på. Og det tror jeg på. Og det er også ok. Livet her på båden og her på vej rundt i verden er ikke noget man gør med hovedet under armen eller noget man “tager på rutinen” – så et par knubs er ok.

image

Nu skal vi sove og vågne op i morgen og være turister igen. Det er vi nemlig mega gode til!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Liva 7 år