Der er nedtælling til besøg hjemmefra. I morgen lander de her hos os - mormor, morfar og kusine Joha
Se næste indlæg >
Den der afsked…
Jeg kom til at sidde og gense billeder fra vores afskedsfest hjemme i svanemøllen og selve afskedsdagen for lidt over et år siden. Av, av, av. Kan sgu godt huske hvordan jeg havde det og hvordan ungerne havde det.
Og hvor var de der unger små. Og hvor havde vi allesammen meget tøj på. Og hvor er der meget der har ændret sig på bare et år. Og alligevel er alting helt det samme. Bare meget bedre.
Og heldigvis er der 10 måneder tilbage af vores eventyr. Men jeg får sgu sommerfugle i maven, når jeg forestiller mig hvordan det bliver at sejle ind i Svanemøllen til juli og se alle vores mennesker igen. Og ikke skulle sige farvel mere. Men bare have dem allesammen helt tæt på. Hele banden.
Yes, graviditetshormonerne har fået ram på mig. Og jeg har lige haft min søster i røret…
Hej Cille
Nu nævner du selv at der “kun” er 10 md tilbage.
Har du tænkt over hvordan i kommer til at reagere når i kommer hjem? Jeg tænker i forhold til at skulle tilpasse sig en alm. hverdag igen. Man ser jo mange jordomsejlere der simpelthen aldrig kommer hjem igen – eller i hvert fald bliver på vandet i mange flere år end planlagt.
Det er nogle tanker jeg har gjort mig meget da vi jo selv tænker at tage afsted. Jeg frygter at man bliver så vandt til, og afhængig, af den frihed man har at det vil være svært igen at tilpasse sig skemaer, hverdagen og det der hører sig til.
Der var bare for at høre om i har gjort jer de tanker 🙂
Hilsen Michael