Det er en fase…

Vi er udfordrede på søvn i øjeblikket. Jeg hører mig selv gentage “det er en fase, det er en fase, det er en fase” – og det ved jeg jo godt, at det er. Men jeg er næsten for træt til helt at forstå, hvad jeg selv gentager. Det har ellers været min strategi hele vejen igennem med den her bådbaby. Jeg skrev også om det her – alt er en fase…

Sylvester bruger nætterne på at øve sig. For et par måneder siden øvede han sig på at kravle. Det resulterede i en lille krop i bevægelse hele natten igennem. En lille krop, der skulle hjælpes til at blive vendt om og puttet. Igen og igen.

Derefter øvede han sig på at klappe. Han kom simpelthen – midt i sin søvn – til at tænke på, at der vist var noget, han kunne med sine to små brede hænder…

Så kom vi til det der med at rejse sig op. Det dyrkede han i sidste uge. Lille baby sover, lille baby skal øve sig i at stå op i sin seng. Lille baby kan ikke komme ned igen. Mor og far skal hjælpe. Igen og igen.

Og nu er vi nået til det mærkeligste! Han er blevet totalt bidt at fingerboarding…(?). Han har fået et aflagt fingerboard af sin storebror. Det kommer med i seng (og det skulle vi måske ændre på…) og alle andre steder. Han vågner flere gange i løbet af natten, bare for at øve sig i tricks med det der lille fjollede board. I søvne eller ihvertfald meget tæt på, kører han boardet frem og tilbage på sengens tremmer. Det skal der helt klart ændres på. Jeg nægter at lade min søvn forstyrre af noget så fjollet.

Om dagen bakker jeg op! Det er noget af det mest nuttede, jeg nogen sinde har oplevet. Han kopierer de store drenge og skaterlivet ligger lige der og venter på ham.