En uge efter

Der er gået en uge siden vi kom hjem. Og dagene flyver. Præcis som de gjorde i Caribien. Vi ser så mange mennesker og spiser så meget mad – og på den måde er det slet ikke som i Caribien.

Vi er ikke mindre forvirrede end sidst jeg skrev. Men vi føler os ret elskede. Og ret savnede. Og det er følelser, som man kan leve ret længe på. Så skide være med at vi er forvirrede, i tvivl om fremtiden og helt på røven økonomisk. Vi har verdens bedste netværk!

Facebook har ageret vores talerør ud i verden. Det er ikke et medie vi har brugt til at få hjælp før. Men vi har oplevet at sende et “sos” ud i verden et par gange nu – og hver eneste gang har vi fået tilbud om hjælp og kærlige tanker. Og pludselig har vi haft en barnevogn, en klapvogn, en sovepose, en bil til rådighed m.m. Jeg ved ikke om folk bare er blevet bedre til at dele eller om vi er blevet bedre til at bede om hjælp?

Uanset hvad, er det ihvertfald beskeder fulde af kærlighed der vælter ind både på facebook og på instagram. Det kan vi godt lide.

Vi har også haft besøg her i havnen af nogle af jer, der læser med på bloggen og kender vores eventyrs op – og nedture. 1000 tak fordi I giver jer tid til at dukke op og 1000 tak fordi I lader os møde jer, som har siddet derude og fundet jer i vores mange ord og følelser.

Vi er stadig helt skøre og ved stadig ikke hvilken vej vi skal gå. Men i går cyklede jeg for første gang i 2 år. Det kan jeg stadig godt finde ud af. Og i går badede vi i det kolde vand. Det var ikke så varmt som på Bahamas, men det var ret ok. Bådbabyen har lært at holde af barnevognen. Og ungerne har lært at holde af at ligge samme sted i mere end et par dage. Det er der også noget trygt ved.

Jeg er ved at vænne mig til at der i supermarkedet er så mange valgmuligheder. Og jeg skal nok lære at sætte pris på det igen. Christian er ved at vænne sig til de danske priser (som er blevet vildere på de her to år!! Men han behøver vel ikke brokke sig højlydt HVER gang??).

Vi sælger ud af vores langtursudstyr. Det er vist ret godt for kontoen, som står og gaber.

Vi har fundet ud af at der ingen barselspenge er at hente for mig, med mindre Christian melder sig ledig og søger om kontanthjælp. Det gør han ikke. Så der skal tjenes penge. Og det er ok.

Vi forbereder foredrag, har en aftale med et forlag om en udgivelse i 2019 og drømmer stort og lægger planer. Når der er mere på plads, skriver vi selvfølgelig om det her.

Lige nu sker der så mange ting. Mest af alt ting omkring det at lande i en hverdag igen. Derfor samler jeg status og tanker sammen og skriver kun et par gange om ugen. I stedet kommer det umiddelbare på instagram i ord og billeder. Det passer bedre lige nu. Til mig og til os.

Så hop ind og følg os på instagram therosentofts.dk