Hvis jeg ikke var her...

Fødselsdag – på en anden måde

Så er det min fødselsdag. Helt, helt anderledes end sidste år, hvor vi stod midt i lejlighedssalg, oprydning, kaos, planer, som ikke var helt til at overskue, følelser, som heller ikke var helt til at overskue og så oveni i alt det lidt frustrerende, en fantastisk fødselsdagsfest med mine aller bedste damer.

Drinks – og vist nok meget lidt mad. Christian, der miksede og miksede og smukke damer, der kravlede omkring. Damer, der gik ind i dørkarme og fandt spændende kvitteringer fra McDonalds på Hovedbanegården i deres lomme, da de vågnede op næste morgen. Damer, der faldt i søvn på køkkengulvet midt i samtaler – og ud over verdenskort. Damer, der græd over det der store kort på gulvet…og over at verden var så stor. Damer, der lagde sig i min fodende – hvor jeg også selv var gået kold. Og damer, der de efterfølgende mange dage måtte sove på en madras på gulvet, for at være tæt på toilettet… Og de mange virkelig dejlige opringninger jeg fik fra alle de dejlige damer dagene efter.

Og de damer savner jeg vildt for tiden. Damerne i mit liv, som engang imellem slipper alt det fornuftige og ordentlige og falder sammen med mig. Dem, som er så gode til både det kedelige og det virkelig sjove. Og som var helt med på, at den der fødselsdag, sidste år, den var vigtig og den skulle have lov at tage over. Det gjorde den. Og vi griner stadig, når vi tænker på den aften.

Jeg føler mig alene. På trods af, at jeg er lige her, hvor jeg (også) vil være. Med mine 4 bedste. Men også alt for ofte isoleret på båden. Ventende på at et hold kommer hjem fra snorkeltur, så jeg kan komme væk fra båden. Det er ikke kun let at være på langtur. Jeg savner at kunne smutte. Alene. For at mødes med én af de der damer. Eller alene. Og få energi igen.
Og jeg savner at have et projekt, som er mit. Og som ikke handler om at bage et brød, lave aftensmad, rydde op, vaske op eller sørge for ungernes skole. Et projekt, som er mit eget og som giver energi.
Christian har båden og sejladsen. Og får en masse energi af det.

Jeg ønsker mig mit eget projekt i fødselsdagsgave. Og en kajak, så jeg selv kan bestemme, hvornår jeg vil smutte og hvornår jeg vil komme tilbage.
Og måske ønsker jeg mig også, at vi snart tager en beslutning om hvor resten af turen går hen. Det der Stillehav…skal/skal ikke.

Dagen startede helt som den skulle. Morgensang. Baconduft i hele skibet. Den rigtige fødselsdagsdækkeserviet var på bordet. Ballonerne pustet op.

img_0958

Og derefter en dejlig dukkert i det mest turkise vand. Det er også opskriften på den helt rigtige fødselsdag.

img_0959
Nu er vi inde på en lokal restaurant og bestille bord til i aften. Vi skal nemlig fejre med Polonica og Sannsipapp. Og jeg har fået både dansk og norsk fødselsdagssang fra de to både – mens jeg sad i vores gummibåd med tårer i øjnene. Helt alene er jeg heldigvis ikke.

4 kommentarer

  • Jeanne

    Tænkte på dig, da jeg læste T Kløvedal – hvad sang sirenerne. “At lære at leve med modsætninger i sig er måske begyndelsen til at forstå. Og det er langt fra det samme som at ville have ret. Det er som med kærlighed. Man er først lykkelig, når man har lært at leve med kaos” Fortsat god tur til alle

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Sikke et fint citat. Og det lyder helt rigtigt. Tak for tanken… Det er virkelig en proces, det her. Men der er tid til det. God dag til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hildur

    Begge fødselsdage lyder vidunderlige❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvis jeg ikke var her...