Sejler på en eventyr-agtig, frihedselskende og norm-skubbende måde

Fordi der skal være flere hverdage, vi husker …

Fordi der skal være flere hverdage, vi husker.

Ja, det er sådan, jeg har det. Og sådan har jeg det, fordi jeg har prøvet at have flest hverdage, som jeg helst ville have overstået. Før vi tog afsted, var mit liv bygget op omkring mine ferier og mine weekender. Jeg husker ikke meget fra min hverdag dengang – mest en følelse af at jeg skulle overleve. Jeg kan huske min følelse søndag aften, når jeg vidste, at det startede forfra mandag morgen. Sådan vil jeg ALDRIG have det mere!

Jeg kan også huske følelsen fredag eftermiddag, hvor jeg følte mig fri! Og den følelse har jeg besluttet at føle oftere nu. Jeg vil gerne vise mine børn, at vi skal gøre os umage med livet. At vi godt må stille krav til det der liv. At hverdagen helst skal være sådan én, vi husker. At ingen skal leve et liv, hvor de helst bare vil have at 5 ud af 7 dage skal forsvinde.

INGEN. Og slet ikke mine børn.

Jeg håber, de vokser op med en følelse af, at alt er muligt. At verden mest er et godt sted. At frihed er en livsstil. At vi bakker dem op og hepper – også når de drager ud i verden (og vi kommer til at savne dem heeeeelt vildt). At de skal prøve skøre projekter af. At de skal skubbe til de normer og regler, der fastholder dem. At uanset hvilken kasse andre prøver at proppe dem ned i, kan de selv vælge en anden kasse (og helst en masse forskellige!).

Så det er jeg i gang med at arbejde for. Jeg håber, at den bevægelse breder sig.

Hav en dejlig weekend og nyd friheden.

Hvis du keder dig i weekenden, så hop forbi Freeliving og bliv endnu mere inspireret til at leve det liv, som du aller helst vil. Det gør ikke ondt. Tværtimod!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sejler på en eventyr-agtig, frihedselskende og norm-skubbende måde