Afrejse fra Martinique i morgen

Fra Martinique til Dominica

Skrevet i går aftes den 26.03.2017

Vi er landet i en ret urolig ankerbugt ved Roseau på Dominica. Klokken er nu 19.00 og vi har sejlet siden klokken 07.30 i morges. Turen har været fantastisk. Og det er ikke kun fordi jeg vokser med det her liv. Vind og vejr har været perfekt det meste af turen og det har smittet gevaldigt af på stemningen.
Teenageren har været i godt humør og været klar på at deltage, den 7 årige har hygget med sang, perler og virkelig mange spørgsmål om tissemænd -og koner, om at lave børn og om blæksprutter (og taget en lur) og mellembarnet har været så hjælpsom bag roret (og sovet 2 lure). Skipper har været helt på toppen og meget glad for sit skib. Og jeg har ligget på badeplatformen med en bog og læst og stor-elsket det her liv. (Og lavet mad og vasket op og den slags hverdagsting som jo ikke forsvinder, bare fordi dagen er magisk – men det var ok).
Flyvefiskene er fløjet om ørene på os, vi har haft 2 fiskeliner i vandet (uden held), vi har endelig mødt delfiner igen, ingen har været søsyge og ingen har spurgt “hvornår er vi der“. Til gengæld har vi alle husket at kigge på vandets farve og på Dominica – ukendt land, der dukkede op i det fjerne – og set på alt det grønne midt i alt det blå. Og troet på, at vi da lige om lidt ville fange en kæmpe fisk. Og følt os virkelig heldige.
Og vi har snakket meget om at vokse med opgaver og udfordringer. Og alle 3 unger ved godt, at det her der sker lige nu i deres liv, det er vigtigt. Og det har været hårdt. Og det er hårdt engang imellem. Men vi kommer aldrig til at gå tilbage og være foruden alt det her. Heldigvis. Ingen vil (formentlig) klage over en lille smuttur til Hven. Og det bliver svært hjemme i Danmark at opleve større bølger end de 4-5 meter som vi sejler i her (selvom vi stadig stor-frygter Køgebugt!! Men det er vist noget med afstanden mellem bølgerne…).
Følelsen af at ankomme til en ny ankerbugt og et nyt land efter mere end 10 timers sejlads kan ikke beskrives. Det skal opleves! Duftene, forventningerne, lydene og alle de snakke man har haft undervejs. Det er magisk. Og selvfølgelig sjovest når turen har været som i dag. En tur der giver overskud og ryger direkte ind på den konto der rummer de aller bedste minder – for hele familien.
Nu er sveden vasket af, aftensmaden indtaget og de to mindste er allerede forsvundet over på Drum. Lige om lidt følger vi efter dem og runder en skøn dag af med gode venner. Og i morgen venter Dominica efter en tur på indklarerings-kontoret.
Alt er godt.
Jeg tror godt man kan fornemme på billederne (og ordene), at den her tur var en af de vigtige:

img_1468 img_1472 img_1475

img_1476 img_1477 img_1484

 

2 kommentarer

  • Martin Hoffmann

    Kære Cille, hvor det bare fantastisk at læse med på jeres beretninger. Sidder netop foran tastaturet på RUC og mærker deadline nærme sig på en grå og kedelig tirsdag. Så er det sjovere at læse om ankerbugte, blåt vand, flyvefisk og forventningsfulde børn og voksne. Jeg ønsker jer en fortsat god tur. Bedste hilsener Martin

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Kære Martin, 1000 tak for din besked! Når du skriver om deadlines og gråvejr og tastatur…så kan jeg godt komme til at savne RUC! Men flyvefisk og blåt hav er helt klart sjovere… Held og lykke med din deadline! Kh Cille

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Afrejse fra Martinique i morgen