Franceschina i Porto

Nu har vi efterhånden været i Porto i 1 uge. Her er skønt og fantastisk og Douru Marine, hvor vi ligger, er så hyggelig. De ansatte på kontoret er hjælpsomme og omsorgsfulde og hver dag klar til en lille snak både med os og ungerne. Vi har endnu ikke mødt så fine mennesker i en anden havn og vi drømmer om at komme tilbage hertil. Hver morgen bliver vi vækket med morgenbrød, som leveres til samtlige både. Når vi går forbi kontoret mødes vi altid af en lille hilsen. Ungerne bliver mødt af glade mennesker, uanset om de stormer ind på kontoret på løbehjul (Liva), dovent kommer sjoskende i natbukser for at bruge deres wifi (Gustav) eller om de kravler højt oppe i søjlerne ude foran vinduet – og er ved at vælte huset, når de hopper ned (Bertram). De føler sig aldrig til besvær. Gustav kunne godt tænke sig at blive her. Jeg tror dog primært, at det handler om det ualmindeligt gode wifi. Men det handler nok også om at de føler sig hjemme her. Der er plads til dem og der er andre mennesker end deres mor og far, som siger “god morgen” til dem og spørger til om de er glade og tilfredse.

I dag har vi været i Porto med besætningen fra Polonica. Vi har spist en traditionel portugisisk ret – franceschina – som er en meget mærkelig og meget tung ret. Den består af pølse, skinke, brød og ost og andre virkelig tunge ting.

Når jeg slår retten op, beskrives den således:

“Franceschina (meaning Little Frenchie or simply Frenchie in Portuguese) is a Portuguese sandwich originally from Porto, made with bread, wet-cured ham, linguiça, fresh sausage like chipolata, steak or roast meat and covered with melted cheese and a hot thick tomato and beer sauce served with french fries.”

Og det var faktisk ligeså tungt, som det lyder. Men det var også godt. Og på vores var der ovenikøbet også et spejlæg på toppen. Efter en halv, var jeg klar på lur. Og Christian spiste glad videre.

Den så sådan her ud:

Mens vi spiste, var der liv og glade dage for ungerne. Bertram og Liva havde selskab af Johannes og Alexander fra Polonica. Det er nogle skønne søde unger og Liva får virkelig udlevet nogle storesøster-drømme. Hun har leget, båret og nusset med lille Alexander hele eftermiddagen og aftenen. Bertram og Johannes har også givet den gas.

Gustav har dyrket det dovne teenage-liv hjemme på båden igen i dag. Det består af sodavand, chipe og youtube. Han er snottet, men tilfreds. Han er så godt til at melde til og fra. Ægte god! Han mærker efter og reagerer på det. Gid jeg var lige så god som ham. Nu gider han selskab igen og kommer ud fra sin lille hule. Det er så heldigt, at der er plads til at han kan have sin egen kahyt. Mest for ham. Men også for resten af familien. Han har godt af at kunne lukke en dør og være sig selv.

I morgen er vores sidste dag her i Porto. Så drager vi videre mod Lissabon (med stop undervejs). Vi får besøg allerede på søndag og vi glæder os vildt!