Hjem igen…

Efter en lille uge i Havana er vi nu på vej hjem til båden. 15 timer i en bus til Santiago de Cuba. Og så er vi i en helt anden virkelighed.
Vi har fået lov at være turister og har elsket at gå rundt i byen. Havana er en særlig by og på magisk vis passer det til alle de billeder vi havde af byen. Der er virkelig gamle smukke biler i alle gader, cubanerne sidder i gaderne med store cigarer og snakker med deres naboer og der er musik på hvert et gadehjørne. Det er svært ikke at grebet af stemningen. Og det er vi blevet. Og vi har nydt en lille ferie væk fra køkkenet, de smalle senge og selvfølgelig den dårlige samvittighed. Egentlig har vi bare hængt mest ud i gaderne, besøgt lokale gallerier og snakket med gode mennesker med gode historier at fortælle.
Men nu er vi klar til at tage hjem. Og Polonica ligger i Santiago de Cuba og venter på os. Vi glæder os til et par dage med dem. Hvor vi sejler hen efter Cuba er ikke afgjort endnu. Men vi drømmer om at være på St. Martin om ca 2 uger. En plan der efterhånden ikke lyder helt realistisk…
Der er kun ca 1 uge til jul og vi ved altså ikke hvor vi kommer til at være juleaften. Det har jeg det lidt svært med. Jeg savner stearinlys og mørke og julesange – og pynt. Og jeg savner at have mine mennesker omkring mig. En del af det er helt sikkert på grund af maven der vokser – og behovet for at skabe et hjem og gøre klar. Og i stedet er vi så i gang med fortsat at opleve og er på farten. Det er et eller andet ved de to ting, der ikke matcher lige nu.
Min barsel starter når vi lander på St.Martin. Og når den der jordemoder er fundet. Og der er ikke engang 2 måneder til termin nu.

Vi når det hele…

Man kan altid snyde sig til lidt jul på et af de store hoteller i Havana…