Knald på

Hvad koster en jordomsejling?

Hvad koster en jordomsejling?
Det spørgsmål har vi fået til hvert eneste foredrag, vi har holdt indtil videre.
Jeg ville ønske, at vi kunne svare.
Men ligesom vi heller ikke kan svare på hvor gamle børnene skal være, for at man kan tage dem med på langtur, eller hvor lange stræk man kan tage som familie, eller hvor mange timers skole man kan lave om dagen, så kan vi altså heller ikke svare på, hvad en jordomsejling koster. Vi kan heller ikke svare på hvor meget det koster at sejle rundt i Caribien, Sydamerika og retur.
Men vi kan fortælle om hvor meget vi har brugt. Og det gør vi gerne! Det er ikke en hemmelighed. Det skrev vi en masse om her.
Til gengæld kan vi også fortælle om familier vi har mødt, som har brugt langt mindre end os – og familier, som har brugt langt mere end os.
Det er så individuelt.

Vi rejser for at opleve noget andet end man kan opleve, når man flyver til et turistet område og går i rækker med de andre turister. Det vil sige, at vi selvfølgelig handler sammen med de lokale. Men det vil også sige, at vi prioriterer at tage på ture, at vi lejer bil og betaler gode mennesker, hvis de kan vise os noget af deres land/ø, som er særligt og som de (selvfølgelig) er eksperter i. For os er det en del af det at rejse og en del af at vise de lokale respekt. De har brug for indtægten OG de kan vise os noget af deres verden.

Vi har mødt sejlere, som ikke har prioriteret at bruge penge på ture og biler – og så er det en anderledes og billigere måde, end vi har rejst på.
Vi har også mødt sejlere, som har haft en fed indtægt hver måned og som selvfølgelig har brugt væsentligt flere penge end os – spist meget mere ude og været på flere ture.

Vores pointe, når vi holder foredrag er blandt andet, at vi alle skaber den tur, der passer bedst til netop vores familie. Derfor er det helt umuligt at sætte et beløb på. Og selvom vi har stor forståelse for at man søger et budget og et tal i planlægningen af jordomsejlingen eller langturen, så kan man ikke få det. Ikke hos os. Vi søgte det også – og vi brugte mange flere penge, end vi havde budgetteret. Med. For verden er blevet dyrere. Og det tænker jeg, at den vil fortsætte med.

Vi har skrevet om vores overordnede udgifter i det indlæg, jeg linker til længere oppe i teksten.
Hvis I har spørgsmål til mere konkrete udgifter, så send en besked og så ser vi, hvad vi kan gøre…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Knald på