Ugen der gik

Ikke en aprilsnar!

Mange troede, at det var en stor fed aprilsnar, det der med at vi ville sælge båden. Det er det ikke! Det er virkelig sandt, at vores hjem gennem de sidste 2,5 år bliver sat til salg lige om lidt. Det har ikke været en nem beslutning. Men det er den rigtige beslutning for os.

Vi vil ikke tilbage i hamsterhjulet, vi vil ikke løbe hurtigt, for at eje en masse ting. Vi vil have tid og en anden form for frihed, end vi havde før. Derfor er det den rigtige beslutning for os at sælge Johanna.

Ligesom vi i sin tid valgte at sælge vores hjem gennem 10 år. Det var det salg, der financierede vores eventyr – og det har vi ikke fortrudt. Nu er det tid til at financiere et andet slags eventyr – og derfor må endnu et hjem sælges. Vi ved jo nu, at vi hurtigt kan skabe et nyt hjem, så tanken er ikke så skræmmende, som den var da vi solgte vores lejlighed.

Og vi køber selvfølgelig en ny båd. Vi er ikke færdige med at sejle. Vi er bare færdige med at en masse ting, skal styre hvor meget tid vi har sammen. Lige nu – og de næste mange år – har vi ikke brug for så stor og dyr en båd. Johanna skal på nye eventyr. Vi skal have en billigere båd, som kan tage os på mindre eventyr i danske og svenske farvande. Så hvis I kender til en god og billigere båd – min 36 fod – så send lige en besked. Jeg ved, at min skipper går i gang med at lede lige så snart der har vist sig en køber. Men nu skal hun lige have den sidste kærlige hånd og så sætter vi hende til salg.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik