Indslag i 21 søndag

Så var det i dag… 1.udsendelse i 21 søndag.
Jeg har været lidt nervøs over det hele dagen. Specielt efter jeg så kommentarerne på DRs facebook side. Jeg er lidt målløs over hvad fremmede mennesker blander sig i: Én var bekymret over om vi blev en økonomisk belastning for Danmark om 2 år, når vi vender tilbage, en anden mente, at vi trak vores børn ud i noget utrygt og usikkert og en tredje mente, at det var en påtaget beslutning sådan at hive 2 år ud og realisere sine drømme… Puha, havde ikke overvejet, at fremmede mennesker ville have en holdning til mit og vores liv. Om det vi gør er rigtigt eller forkert er vel forbeholdt og selv og vores nære. Jeg vil meget gerne høre på argumenter og refleksioner over vores beslutning. Men helst fra folk som kender os og ved hvad vi tager med sammen med eventyret…
Her er link til en artikel om programmet. Selve programmet kan finden på dr.dk under 21 søndag…
www.dr.dk/nyheder/indland/video-familien-rosentoft-vil-rejse-jorden-rundt-paa-aar
Nå, nu har det været i tv og det var fint. De søde mennesker fra DR – Astrid, Anders og Bardur – har været så fine fra start til slut. De har behandlet hele familien med respekt og omsorg – også i de svære situationer, som de skulle dokumentere.
Vi glæder os til næste afsnit…
Hejsa
Jeg synes simpelthen hen at det i gør er noget af det mest modigste og sejest man kan gøre. Hvad ang jeres 3 børn ja så er det virkelig en meget omsorgsfuld beslutning i har taget, synes virkelig folk skal klappe i hvis de ikke kan se længere end deres egen næsetip. Glæder mig til at følge jeres rejse, hold op det bliver en fantastisk oplevelse for jer alle 5
Mvh Karina