Ingen stivfrosne fingre!

Det der efterår kan alligevel noget…

Jeg er flygtet til Nivå med bådbabyen. Her er varmt, her er ro og vigtigst af alt er her et sæt bedsteforældre, som godt gider at gå tur, spille på tromme og spise frokost. Og jeg kan få ro til at skrive og gøre bogen færdig – uden at få stivfrosne fingre og snotnæse. Det fungerer så super godt.

Jeg er effektiv i 2-3 timer, Sylvester er på toppen OG jeg får set mine forældre. Sådan et arbejdsliv gider jeg godt at have.

Og når de timer er gået, hopper jeg på et tog og henter midterbørnene med ro i maven og tid til dem.

Og så er der bare lidt mere overskud til en lidt kold båd, ikke så meget plads og et fyr, der strejker i tide og utide. Man bliver så helt utroligt god til at sætte pris på de små ting…

Min udsigt fra yndlingsarbejdspladsen:

Og Sylle krammer med en croissant i toget. Alt er godt. Og nu fyldt med krummer.