Om at bruge sin tid...

Lever vi det rigtige liv?

Lige nu er vi meget tæt på at leve præcis det liv, som vi flygtede fra for 3 år siden. Vi har rimelig travlt, vi når ikke helt at kramme nok, slet ikke at snakke nok og der er alt muligt ydre, der styrer tiden. December måned med alt hvad det indebærer og så lige en omgang sygdom oveni. Jeg ligger lige nu under dynen og forsøger at komme mig. Jeg er alene for første gang i virkelig lang tid og pludselig er der plads til tankerne.

Der var én der spurgte mig forleden, om det ikke føltes fjollet at leve helt modsat den måde, vi forsøger at inspirere andre til at leve. Helt modsat dét liv, som vi ved, er det gode liv for os.

Sådan et spørgsmål sætter tanker i gang. Og heldigvis er der med sygdom og ro endelig tid til at tænke.

Vi har lidt travlt lige nu. December er heftig. Sygdom er endnu værre. Når én spiller er sat ud (altså mig, som er syg i sengen), en anden spiller rimelig træt af en ikke renlig hund (altså Christian, som klart bærer det største ansvar for hundehvalpen), en tredje har brækket næsen og endnu ikke ved om han skal opereres på fredag (altså Gusse G, som er faldet til en fest), en fjerde pludselig er blevet teenager, med alt hvad det indebærer af træthed (altså Basse B, som falder i søvn konstant – senest med hovedet på spisebordet), en femte er virkelig frisk og gerne vil have gang i aktiviteter hele tiden (altså Liva, som er en stor sprudlende humørbombe) og den sjette er meget svingende i sit humør og i samme sætning kan skrige af grin OG kaste sig på gulvet i frustration (jep, det er bådbabyen)…så er der meget at se til. Mange hensyn at tage og utroligt mange forhandlinger. Vi er trætte om aftenen. Hele banden.

Derudover har jeg midt i alt dette hverdags-postyr sat gang i endnu en fødsel. Sådan føles det engang imellem. En fødsel af noget, som vokser i mig hver dag og som kommer til at betyde mere og mere. Og med den følelse, kommer selvfølgelig alle tankerne, bekymringerne, glæderne og alle de andre følelser, der knytter sig til at noget stort er under opsejling. Dem skal jeg også lige tackle, midt i en december-måned.

Jeg ved ikke om I herinde også følger med på instagram eller facebook, men der har jeg skrevet om det, som jeg arbejder på lige nu. Tag godt imod Freeliving – for alle os, der vil noget andet end 9-17. Man kan læse meget mere på vores instagram-profil – Freeliving

Vi lever overhovedet ikke, som vi drømmer om lige nu. Men engang imellem må vi acceptere, at der skal knokles og at tiden er fyldt med en masse ting, som optager os. Heldigvis ved jeg, at dét der fylder mest lige nu, er med til at skabe den frihed og det liv, som vi ønsker at leve. Og som vi arbejder hen imod. Ting tager tid. Og det må de godt. Og selvfølgelig længes vi efter tid, varme og en anden form for frihed. Men det hører med til at turde forfølge sine drømme. Dengang vi tog beslutningen om at sælge alt, havde vi 7 måneder i kaos. Både følelsesmæssigt kaos, fordi vi skulle sige farvel til alting og rejse ud i noget, som vi ikke anede hvad var. Men også hverdagskaos, fordi vi havde pisse travlt, skulle sælge en bolig og alle vores ting, købe en båd, lave en rute osv. osv. Vi kom igennem. Og skulle igennem en svær periode, fordi der ikke altid er en let vej til drømmene. Men uanset hvor svær vejen var, var det beslutningen om at gøre noget andet, som var den sværeste beslutning. Resten var hårdt arbejde mod målet.

Sådan er det også lige nu. Jeg arbejder hen imod mere frihed, et sjovere hverdagsliv, et samarbejde med en partner hvor der grines en masse og som bygger på energi. Christian er gået ned på 3 dage om ugen. Vi prøver at bytte roller og det tager tid at lande i. Det er okay. Jeg gider godt at være hende, der tager ansvar for at skrabe penge sammen. Jeg gider godt at være hende, der kommer hjem til en mand med et andet slags overskud. Jeg gider så godt at vi lige nu tør at ryste posen sammen. Det er nemlig dét vi kan, min skipper og jeg.

Bagsiden ved at have prøvet en anden slags liv, er at man ser med kritiske øjne på hverdagslivet og det, man putter i det. Men det er samtidig den største gave. Så mine kritiske øjne forholder sig til livet hver eneste dag. Vejer for og imod. Tager stilling til om vi er på rette vej eller om kursen skal ændres. Vi står overfor en masse ændringer – blandt andet i forhold til arbejdsliv og bolig. Det er ikke farligt, men det tager tid.

Tiden tæller.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at bruge sin tid...