Lige nu er vi her

I går var jeg hos Mille, som laver podcasten “Den digitale nomade“.

Sidst jeg snakkede med hende var jeg på St. Martin med kæmpe mave, tæt på termin og stadig på eventyr. Det kom der en fin podcast ud af, som man kan høre lige her. Og i går mødtes vi så for at følge op…

Vi snakkede om at komme hjem, om de spørgsmål man får og om hvordan eventyr ude i den store verden ændrer os. Mille har selv været afsted, og det var ret dejligt at snakke med hende om det hele. For hvordan skal man dog kunne forstå, hvordan det føles, hvis man ikke selv har prøvet noget lignende?
Som skrevet tidligere, har vi så mange gode mennesker omkring os. Venner, der stiller op, hænger ud og hygger. Og familie, der gør præcis det samme. Og det er jo netop den nærhed og tryghed, som jeg har savnet og glædet mig til.
Men i mødet med Mille, fik jeg noget andet. Mille og hendes familie har været hjemme i 8 uger (og væk fra Danmark i 6 år!!) – og hun har derfor et godt forspring og flere erfaringer med at lande i Danmark. Og så har hun en energi, som jeg lige snuppede lidt af, og tog med mig hjem i lommen. Mille har været i mine ører på det store Atlanterhav og inspireret til at turde fortsætte en livsstil, som ikke er helt almindelig i Danmark.
Og i går sad hun foran mig og var en slags bevis på, at der findes andre måder at leve det gode liv på. Og at vi ikke nødvendigvis forbinder “det gode liv” med samme værdier, som vores nabo eller vores kollega eller vores aller bedste veninde. Og det er okay. Det tror jeg, er en af de vigtigste læringer, vi skal tage med os. At vi har fundet ud af, hvordan vi gerne vil leve som familie og at vi skal gøre os umage med at følge de værdier, vi har fundet ude i verden. Og at vi fortsat skal være nysgerrige på andre måder at leve på. Og at andre kan mene, at det er meget mærkeligt, at jeg ikke stresser over ikke at kunne få hverken barselsdagpenge eller søge job lige nu. Det løser sig. Og det der hjem, vi på et tidspunkt er nødt til at finde, det dukker op. For sådan er det jo…
Christian har gode jobtilbud på hånden, så det var da virkelig heldigt, at vi ikke stressede over det eller begyndte at kigge stillinger og søge jobs, da vi var på eventyr.

Indtil vi finder ud af, præcis hvordan vi gør det i praksis – altså det med at leve efter vores rigtige værdier, er vi bare til stede. Stadig i sommerlandet med gode venner, en masse teenagere, børn og en hund. Og det er jo på sin helt egen måde det eneste rigtige at gøre, når man lige er landet efter to års eventyr…altså at tage en lille ferie på en græsplæne med badebassin og is i fryseren.
Alle nyder det. Skipper sover meget længe, bådbabyen vågner meget tidligt, og jeg prøver at navigere et sted midt imellem det. Og nyder mest at have stille morgener i bagende sol med baby, kaffe i koppen og ro (og engang imellem er jeg ved at blive vanvittig, over at alle andre i hele verden sover).

Jeg er stadig fan af den vilde luksus, det er, at have en vaskemaskine, en brødrister og en elkoger. Det kommer nok ikke til at blive normalt for os lige foreløbig.

Om ikke så længe drager vi videre til den lille ø i Stockholms skærgård. Også der er der ro, rutiner og noget velkendt. Og det er nok det, vi søger lige nu. Noget der er som det plejer at være, noget som ligner sig selv fra for to år siden. Men det er faktisk også netop i de her velkendte rammer, at vi kan mærke, at vi er forandrede. Men vi er også helt de samme. Og det er lettere at få det til at falde på plads, når vi ikke skal bruge energi på at være i noget nyt.
Så for nu nyder vi sommeren og ferien. Og lige om hjørnet venter store beslutninger.

Og den danske sommer er ret smuk (også på billeder, hvis man har sin Mira med en ordentlig telefon ved hånden. Og det har jeg heldigvis❤)