Logbog – Atlanterhavet uge 3

 

Den 11.12.2016

Klokken 00.30
Claes og jeg har hundevagten. Forholdene er de samme. 9-12 m/s fra ØNØ og store dønninger. Vi logger 7-8 kn i snit. Fra midnat til midnat sejlede vi i går 174 sm. Til trods for at vi brugte det meste af 2 timer på reparation.

Klokken 03.50
Så er vores vagt ved at være forbi og vi vækker de andre. Det er en urolig nat med store dønninger og god vind. Vi tilbagelægger mange sømil. Lige som jeg skal til at gå til køjs, spotter vi et sejlskib ude foran os. Endelig – efter 4-5 døgn uden visuel kontakt med nogen som helst.

Klokken 12.27
Genoafaldet har i lang tid stået og knirket fra toppen af masten. Både Jens og jeg har uafhængigt af hinanden været bekymrede for at det pludselig giver efter. Derfor trækker vi et reservefald tilbage til cockpittet, så vi ikke skal rode med det i mørke, hvis det skulle ske om natten. Måske sker det slet ikke, men nu er vi forberedte. Claes og jeg har i øvrigt gjort lokummer rent. Klamt og varmt, men nødvendigt!

Klokken 19.25
Vi passerer en tysk båd med et kærestepar, der brokker sig over dønningerne. Jeg prøver at fortælle dem, at det bliver bedre, hvis de sætter mere sejl. De har kun genoa på og vi sejler næsten dobbelt så hurtigt som dem. De tager fotos af os og vi af dem og aftaler at udveksle på Barbados, som også er deres destination.

Den 12.12.2016
Klokken 11.30
Bliver vækket af lyden af at der er fisk på krogen. Stryger op for at give en hånd, men den hopper desværre af igen. Tror vi sejler for stærkt til at de kan få ordentligt fat. I går fik vi en vejrmelding fra min far, der lovede op til 30 kn vind i eftermiddag. Det holder vi lidt øje med.

Klokken 14.30
Vi stryger afsted, dog stadig max 25 kn vind. Vores ETA er nu begyndt at kalkulere ankomst allerede den 16.12 sent om aftenen. Vi har ellers håbet på den 17.12. – men kalkuleret med den 18.-19. Nu må vi se om vi kan holde farten oppe. Har igen haft en fisk på krogen, men igen hoppede den af…
3.gang må være lykkens gang.

Den 13.12.2016
Klokken 02.25
Siden kl 20 i går aftes, har det været overskyet og blæsende. Vi så film i salonen, selvom det gyngede og knagede temmelig meget.
Claes og jeg har hundevagten nu. Vi har haft en del byger, som hver især har haft en del vind med sig. Vi har haft pust på 16-17 m/s. Vi har 2 reb i storen og en halv genoa på spilerstage. Igen i nat overhaler vi en sejlbåd, som krydser foran os på en noget mere sydlig kurs. Jeg forsøger at kalde dem op, men får intet svar. Lige nu er der ro på, men det har klart været en nat, hvor man skulle være meget på vagt. Det er fortsat skyet, men ser ud til at klare op. Håber på endnu en solskinsdag i morgen.
Vi satte i øvrigt ny rekord og loggede 13,7 kn.

Klokken 03.41
Vi spotter endnu et skib ude foran, som vi langsomt indhenter. Vi opdager, at strømpen på styrbord genoaskøde er knækket og det er nu kun kernen, der holder ved. Vi beslutter at udsætte reparationen til solen står op.

Klokken 08.47
Nu skinner solen igen efter en virkelig anstrengende nat. Morgenholdet blev på deres vagt også ramt af squalls, hvoraf de i den ene fik helt op til 20 m/s. Skib og besætning har klaret det fint, omend alle er lidt trætte.

Klokken 21.42
Igen i aften er her squall-aktivitet. Aftenen startede ellers stille og roligt og vi glædede os over udsigten til en roligere nat. Men sådan ser det ikke ud til at blive…

Den 14.12.2016
Klokken 00.24
Det blev alligevel en stille aften. Vi lå lige i kanten af en byge og fik 15-20 min med 30 kn. Men det blev ved det.

Klokken 04.00
Så er vagten Claes’ og min igen. Hundevagten har haft 2 fragtskibe i sigte. Det er mindst en uge siden vi sidst har set sådan et. Tilstanden på batterierne bliver dårligere og dårligere. Vi er nu nødt til at starte alle nattevagter med 1 times motor, for ikke at komme under 12 V. Jeg er bange for at de helt skal udskiftes.

Klokken 11.36
Vinden er gået mere i øst og tvinger os til at bomme for at holde vores kurs. Med hele det setup vi har lavet, med preventer, spilerstage og kun et fungerende skøde i genoaen, er det en større opgave. Jeg går selv på fordækket for at spejlvendt hele setuppet. Det tager en god halv time og jeg er helt færdig, da det endelig er på plads. Tilbage i cockpittet står jeg nu og puster ud, da jeg pludselig spotter en stor skikkelse 2-3 meter ude foran stævnen. Er meget i tvivl om hvad det er og da der er gået 10 min og jeg ikke har set det igen, beslutter jeg at det må være noget skrald, der har ligget lige under overfladen. I mellemtiden har Jens sat sig ud på badeplatformen, for at tage et bad, da han pludselig råber at han har set en finne agten for os. Ganske rigtigt kan vi nu se en hval på 8-9 meter i bølgen bag os. Det er et fantastisk syn og da den kommer helt op på siden af os, er begejstringen til at spore hos os alle. Det går op for os, at der minimum er 2 stk, da de på et tidspunkt trækker luft samtidig. De bliver ved os i omkring 30 min, men vi kigger videre længe efter i håb om at få et glimt mere af dem. Hurtigt finder jeg Gustavs hvalbog frem og vi kommer frem til at det må være vågehvaler vi har set. En helt fantastisk oplevelse!

Klokken 16.16
I ca 2 timer ligger jeg i min kahyt, for at indhente lidt søvn. Pludselig bommer båden. Det er sket før og vi plejer bare at kunne komme tilbage på rusen igen uden problemer,takket være preventeren. Men denne gang går det ikke så nemt. Hans forsøger – uden held. Jeg springer ud af køjen og op for at give ham en hånd. Idet jeg overtager roret, konstaterer jeg at der ingen styring er… Vi får hurtigt slækket preventeren og ligger nu med siden til vinden. Tjekker roret igen – ingen kontrol.
Nødroret bliver fundet frem og monteret og vi kan nu sejle og dermed ikke rulle helt så meget. For at komme til problemet og rorkvadranten, skal man ned under badeplatformen, som også fungerer som stuverum, hvorpå der ovenpå er spændt 80 liter diesel fast.
Jens styrer med nødroret imens vi andre arbejder os ned, så vi kan komme til at se hvad problemet er.
Med det samme konstaterer jeg, at kablet er knækket. Damn! Heldigvis har kabel og autopilot ikke noget med hinanden at gøre og vi kan fortsætte uden at skulle håndstyre. Vi må opgive at reparere og håbe at selvstyreren holder hele vejen til Barbados. Der er 400 sm tilbage. Gudskelov har vi stadig 100 liter diesel tilbage, som skulle være nok til at holde de efterhånden ret sløve batterier ved lige, så selvstyreren har strøm hele vejen. Tidsplanen holder stadig, men regningen for udbedring af skader vokser.
Som jeg sidder og skriver dette og tænker på hvad det næste der kan gå galt kunne være, vælter Hans en kop frisk kogt tevand ud over sin hånd. Selvfølgelig er der pt ingen vand på køl og vi må hakke is af kølelegemet i køleskabet, for at køle det 30 grader varme vand ned fra tankene. Nu krydser vi fingre for at det er nok…

Den 15.12.2016
Klokken 02.30
Claes og jeg har hundevagten. Vi kæmper lidt med vindretningen, som tvinger os væk fra vores kurs. Vi må konstant korrigere for små ændringer i vindretningen, for at forhindre flere ufrivillige bomninger, som kunne overbelaste selvstyreren. Det ville være katastrofalt, hvis den stod af!

Klokken 04.10
I 4 timer har jeg nu siddet og holdt skarpt øje med vindretningen og konstant korrigeret 2 grader den ene vej og 3 grader den anden vej osv. Styrken varierer mellem 5-12 m/s. Godt at der nu kun er 320 sm tilbage.
Hans’ hånd er tilsyneladende ok. Godt at det ikke var værre, da der stadig er 2 døgn tilbage til land.

Klokken 12.52
Selvstyreren holder stadig stand. Vi sejler en lidt sydligere kurs end vi gerne vil pga vindretningen og planlægger at bomme, inden det bliver mørkt.
Hele besætningen er optaget af et mindre mysterium. Laderen til sat.tlf er pist forsvundet. Den har ligget på kortbordet lige siden vi startede og indtil i går eftermiddags. Nu er den forsvundet…??

Klokken 22.47
I eftermiddags fangede vi endelig en tun. Da vi rensede den, opdagede vi nogle larver i bugen på den. Så lykken var kort. Vi har taget det bedste kød alligevel, men ingen har rigtig lyst til at spise det. Vi har igen i aften set film og spist slik. Nu har Claes og jeg vagten til midnat.
Vi er tilbage på styrbord halse og har igen kurs direkte mod Barbados. ETA 02.00 i morgen nat. Der er ca 180 sm tilbage.

Den 16.12.2016

Klokken 05.13
Claes og jeg er på vagt igen. Vindretning og styrke er konstant og vi bliver enige om at det er den mest rolige nat, siden vi bommede og lagde kurs stik vest ved Cap Verde. Der er 150 sm tilbage, hvilket vil sige, at vi ankommer midt om natten og Cille og ungerne vil derfor formentlig ikke kunne tage imod os. Savner dem virkelig meget nu efter 18 døgn til søs og glæder mig vildt til at se dem igen!

Klokken 07.29
Sidste hele nat er overstået og vi har i fællesskab sat urene til Barbados-tid. Det er fristende at sætte genakkeren for at sætte slutspurten ind, men jeg er lidt bekymret over en mislyd fra selvstyreren og beslutter at det vil være en unødig risiko at løbe. Ligemeget hvad vi gør, vil vi først ankomme om natten – med mindre vi sætter farten ned og timer det med solopgang.

Klokken 16.30
Landfeberen breder sig. Sidste omgang morgenmad på Atlanten, sidste bad osv. Vi fanger endnu en mahi mahi og beslutter dermed at kassere den ormebefængte tun. Begynder så småt at rydde op og bager en kage, som brænder på…men vi spiser den alligevel.
Hans bager boller og mens vi spiser dem, får vi endnu en mahi mahi på krogen. den er kæmpe – 125 cm lang. Vi beslutter at sætte den ud igen, da vi allerede har en i køleskabet. Men den hopper selv af krogen og tilbage i havet. Begejstringen er dog stor alligevel – pga størrelsen!
Jeg får strøm på sat.tlf. og ringer til Cille og melder vores ankomst ml 02-05 i nat. Vi aftaler, at de kommer på havnen i løbet af morgenen.
Vi har 72 sm tilbage i skrivende stund og har lavet væddemål om hvornår vi kan se land. Nedtællingen er for alvor i gang.
Nu starter en grundig oprydning og rengøring, så den faste besætning ikke løber skrigende bort. 19 dage til søs sætter sine spor!

Klokken 18.52
60 sm tilbage. Vi spiller kort og drikker en øl, for at få tiden til at gå.

Klokken 21.50
Vi har nu fået landkending, endelig. Claes vandt væddemålet med sit bud på 35 sm. Der er stadig 6-7 timer endnu.

Klokken 23.07
Bedst som vi troede at nu var alt fryd og gammen, blev vi overhalet af en byge, som udover virkelig meget vand også havde 15-16 ms med sig. Nu er den væk og har efterladt os med 3-4 ms…

Den 17.12.2016

Klokken 01.13
Næstsidste waypoint er tilbagelagt og kursen er nu sat direkte på Bridgetown. Spilerstagen har fået fri og ligger nu trygt på dækket. Nu mangler vi bare at finde en plads for resten af natten.

Atlanterhavskrydset er klaret. Tak til Johanna og besætningen!

Den 07.01.2017 Bequia -Atlanterhavs krydset set i bakspejlet.

Atlanterhavet har været alt hvad jeg håbede på og gruede for. Det har været stort, smukt, voldsomt, skræmmende, ensomt, spændende, kedeligt og hårdt. Besætningen har været uovertruffen og gode til at bevare den gode stemning og gode humør. Claes og Hans kendte jeg i forvejen, og vidste hvad de kunne byde ind med. Jens kendte jeg overhovedet ikke, men han vidste sig at leve op til forventningerne og være en kyndig sejler som jeg trygt kunne overlade skibet til, så jeg kunne få lidt søvn.
Alt i alt en fantastisk oplevelse, som jeg aldrig vil glemme!