Status: baby stadig i maven

Marinaliv, enhjørning og ingen fødsel endnu

Vi er rykket i marina. Og pludselig blev livet meget nemmere. Nu kan jeg høre mine unger pludre og lege uden at skulle bekymre mig over at bevæge min tunge krop nogen som helst steder. Her er en masse hunde, men ingen børn. Folk er søde og hjælpsomme og vores naboer har tilbudt at køre os på hospitalet uanset tid på dagen.

Her er ikke så kønt. Men alt fungerer og vi har både fået varmt bad og vasket tøj. Det i sig selv er faktisk værd at fejre. Og det føles ret så rart at vide at jeg ikke er møgbeskidt, når jeg ankommer til hospitalet og skal føde ham der lillebror.

Liva har luret at det er fastelavn hjemme i Danmark, så hun har brugt de sidste par uger på at overveje hvad hun skal være udklædt som. Og hun er endt med at ville være enhjørning. Men ikke et kostume som man bare kan købe…næ, der er blevet set youtube-videoer om enhjørningekostumer og frisurer. Og nu er vi i gang. I morgen starter karnevallet her i Marigot. Og det falder helt perfekt sammen med Livas drøm at være klædt ud. Så i dag jagter vi glimmer hårspray og tylskørter…og jeg lader som om jeg ikke er ved at dø en lille smule over at skulle løbe rundt i varmen.

I morgen er der ro på og Livas drøm er forhåbentlig gået i opfyldelse.

I øvrigt ingen tegn på fødsel…

img_0739

Min egen vasketøj-hjælper som pludselig sagtens kan køre med tunge poser på styret...

Min egen vasketøj-hjælper som pludselig sagtens kan køre med tunge poser på styret…

Der er igen tid og ro til at få øje på blæksprutter, rokker og havskildpadder.

Der er igen tid og ro til at få øje på blæksprutter, rokker og havskildpadder.

3 kommentarer

  • Helle

    Det lyder spændende med en enhjørning om bord – glæder mig til et billede

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgit

    Glæder os til at se billede af enhjørningen 💚💙💚 og tænker på ‘maven’ ❣️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne Bindslev

    Det er tungen lige i munden og af sted med vasketøjet❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status: baby stadig i maven