Isle de Ciés

Min far – 70 år i dag

image

Min far fylder 70 år i dag og jeg er her ved Portugals kyst og kan kun ønske ham tillykke gennem telefonen. Heldigvis kommer han og besøger os om 2 uger og der kan vi fejre både ham, Liva og Gustav!
Men det er sgu lidt mærkeligt ikke at være hjemme og fejre ham på sådan en stor dag. Godt at jeg ved, at det ikke er så vigtigt for min far med sådanne dage…det er vigtigere at være sammen, når vi er sammen og hænge ud og skabe gode minder og oplevelser sammen – uanset fødselsdage og andre højtider.

Men hvis I kommer forbi ham i dag, så giv ham et kæmpe kys og et hurra fra mig. Han er faktisk en ret så god, sej og dejlig far. Og så har han inspireret mig til at blive klogere og til at turde. Det er to ret vigtige ting i mit liv. Han er også en af de eneste, der igennem hele vores beslutning oprigtigt har ment, at han bakkede ubetinget op – uden at have sin egen sorg med i det. Jeg tror godt, at han kunne have fundet på noget lignende. Og jeg kan mærke, at han glæder sig over at vi gør det her – på trods af at han må undvære at have os tæt på i hverdagen de næste 2 år. Til gengæld har vi hinanden helt tæt på lige om lidt i Portugal – og derefter i næsten 1 måned på Barbados. Og så kommer der helt sikkert en masse andre skønne steder, som vi skal opleve sammen fra januar 2017-juni 2018…

Men i dag gad jeg godt at have ham og min mor lige her! Vi går rundt og synger for ham her på båden. Og har lige sunget for ham på facetime foran en meget undrende havn.

4 kommentarer

  • Birgit

    Stort tillykke med din far, Cille!!
    Vi markerer ham 🇩🇰 og Liva 🇩🇰
    i morgen, hvor vi spiser sammen i sejlklubben👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det må være svært at skulle undvære sine forældre/andre man holder af i så lang tid.
    Til gengæld er de minder i skaber sammen jo ekstra meget værd.
    Tillykke med din far og god fornøjelse i Portugal, som i øvrigt er et dejligt land.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Ja, minderne og oplevelserne er ekstra vigtige og gode.
      Og Portugal er fantastisk. Vi har indtil videre kun oplevet Porto, men vi er vilde med det. Nu går turen snart videre og det er garanteret lige så skønt og smukt.
      Tak for tillykke!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Isle de Ciés