Noget om drømme der går i opfyldelse

I går da jeg skulle sove – i mørket i vores mørkebrune og gule værelse i en enkeltseng med Liva meget varm og skubbende ved siden af mig – lå jeg og tænkte på at det var præcis 1 måned siden vi tog afsted fra Svanemøllen,- den 7.august 2016.

Som skrevet tidligere, har det været en meget anderledes måned end vi havde forestillet os Læs her. Ihvertfald en meget anderledes måned end jeg havde forestillet mig. Jeg tror ikke at Christian har haft samme forestillinger som mig – og han er nok af den grund heller ikke lige så ramt af alle udfordringerne og ændringerne som jeg er.

Lige da vi var sejlet hjemmefra, fik vi en besked fra en tidligere jordomsejler, Hannelore, som for nogle år siden sejlede jorden rundt med sin familie – mand og to børn. En sød og dejlig opmuntrende besked fra én, som helt tydeligt vidste, hvordan det føltes, når planerne ikke udviklede sig helt som de skulle eller som man troede de skulle. Hun skrev noget i stil med “på et tidspunkt om ikke så længe, griner I af det her og så er I ægte i gang”. Og så skrev hun et Kløvedal citat (som jeg ikke kan huske ordret og heller ikke kan finde). Men frit fra erindringen lød det sådan her:
“Når drømme går i opfyldelse, har de det med at hilse én hårdhændet velkommen”

Det gav så meget mening for mig i går i mørket (og også i morges da jeg vågnede). Selvfølgelig skal det da ikke glide let og ligegyldigt…vi skal da kunne mærke, at vi er i gang med vores drøm. Og det kan vi. Det føles godt og det føles mega hårdt! Men vi kan mærke, at vi er på vej. Ungerne kan mærke, at vi er på vej. Vi må finde en måde at være i det her på – og det gør vi.
Og det her er vores jordomsejling. Vi tager samme rute, som de fleste andre der skal jorden rundt. Men vi udfylder og præger den rute, med det som vi er og det som er vigtigt for os – og det som vi kan klare og har lyst til at klare.

I dag har været en god dag. Christian har fundet en gast, som lander hos ham mandag aften i Falmouth. Et nyt bekendtskab, som har meldt sig på facebook og har tilbudt sin hjælp. En erfaren sejler, som bare er klar og er sprunget til. Det er da for fedt! Ham glæder jeg mig til at tage imod i Spanien – jeg har kolde øl klar!

Vi har været på stranden hele dagen. Spist sen frokost. Vasket saltvand og sand af os og nu er klokken 18.30. Drengene har fået lov til at jagte Pokémons 1 time i byen inden vores sidste middag her i La Coruña.

Vi savner Christian. Men nu ved vi, at der ihvertfald går 1 uge mere før vi ser ham…så vi prøver at lege ferie!

Apropos ferie, er det egentlig skægt at man nu hvor man bor i det varme, drømmer sig til kolde ferier, i stedet for omvendt.
Personligt, går jeg for tiden og tænker på skiferie.