Nu kun med et hjem…

Nu har vi boet på båden i 5 dage og vi er ved at lande. Lejligheden er næsten klar til overdragelse til de nye ejere. Bunkerne er efterhånden forsvundet og vores ting har fået nye hjem. Det er mærkeligt hvordan denne proces har været som en slags renselse og klargøring af os alle mentalt. Ungerne har været med til at smide ud og pakke og har set lejligheden blive mindre og mindre hjem og båden blive mere og mere hjem.

Det har været benhårdt (og det er der vist ingen tvivl om, hvis man har læst tidligere indlæg!) men det har også været nødvendigt. Heldigvis har min seje mor meldt sig på banen, når hun har hørt på min stemme, at det hele var ved at skride for mig. Så er hun kommet med kærlighed, effektivitet og vigtige gaver til et liv på båden. Min far og mor har lavet den fineste lille bagebog til ungerne – med tegninger og opskrifter på de aller vigtigste kager og brød. De kager og brød, der minder om det derhjemme…

Og efter en hård omgang oprydning og udsmidning har de hjulpet os med at gøre båden til et hjem – ved at være her og spise med os. Det er mærkeligt, at et hjem føles mere som et hjem, hvis man får lov at dele det med vigtige mennesker.

Nu er vi her og er ikke mere splittet mellem 2 hjem. Liva er allerede startet op på skolegang. Hun kan ikke vente mere og har kastet sig over sin matematikbog. Det er rart at vide, at der i det mindste er én topmotiveret elev…-er ret sikker på, at de 2 andre ikke er lige så spændte på at komme i gang.

Christian skal mødes med det hold, der skal sejle med ham over Atlanten. Det bliver spændende. 4-5 mænd på en 42 fods sejlbåd i 3-4 uger… det er nok godt lige at se hinanden an inden og mærke hinandens styrker og svagheder. Jeg er helt sikker på at det er et super team og jeg vil glæde mig til at tage imod dem på Barbados – og forhåbentlig holde noget der minder om jul med dem.

Jeg flyver fra Tenerife-Barbados med ungerne. Vi besluttede ret tidligt i planlægningen, at turen over Atlanten var vigtigst for Christian. Derfor har vi aftalt, at han skal have den tur uden at skulle passe på hverken mig eller ungerne. Ingen der keder sig, bliver søsyge, bange, sultne osv. Derfor gik jeg med på (svær beslutning…not!) at hænge ud på Barbados i 1 måned. Vi har fundet et dejligt hus via airbnb og mine forældre kommer og hænger ud med os i 3 uger. Sol og surf! Og jeg håber på at Gusse og jeg kan lære at dykke, mens vi er der.
Kan forestille mig, hvor vildt det bliver, når Christian ringer fra satellit tlf og siger at nu ankommer de snart…vildt at skulle være væk fra hinanden i 3-4 uger, når vi er så intenst sammen nu og de næste 4 måneder. Godt vi har 2 år!

Lidt over 1 uge til afgang. Hvad mon vi mangler? Ud over en helvedes masse “farveller” – som jeg hader noget så intenst! Og så er jeg også blevet småsløj…