Morgeninterview med Skipper

Om at åbne sit hjerte – og ikke være fornuftig

Hele familien er gået i tænkeboks. Eller ihvertfald Christian og jeg. Og det er på grund af hende den lille fine hund. Hun har nu sovet på båden 3 nætter. Hun bliver bedre og bedre. Det der med at gå på toilettet er der styr på – det foregår lige over ankerbrønden. Men ikke nede i båden. Om morgenen sejler vi hende ind på stranden til sine hundevenner og det liv hun kender.
Vi er så meget i tvivl om hvad det bedste liv for hende er. Og om vi gør det hele vanvittigt kompliceret for os selv. Godt at vi er nødt til at ligge her mange dage endnu, så vi kan nå at se, hvordan hun tager livet på båden.
Vi er selvfølgelig lidt bekymrede for om hun er søstærk, om hun bliver rædselsslagen på havet, om hun falder i vandet osv.
Men vi kan heller ikke bære det liv hun kan få derinde blandt de andre gadehunde. Forholdet til og synet på hunde her er meget anderledes end derhjemme. De bliver sparket og slået. Og den sidste måned har der været en del episoder med hunde, der er blevet forgiftet. Heldigvis er der et dyrehospital med frivillige – og de gør et stort arbejde. Men kan jo selvfølgelig ikke redde alle. Og selvom vi kun redder en lille bitte hund ud af de virkelig mange hjemløse hunde, så er hende her helt særlig. Og nu hvor vi har åbnet vores hjerter, kan vi på en eller anden måde bare ikke lukke dem igen.
Vi har folk på sagen hjemme i Danmark, som undersøger hvad der skal til, for at tage hende med videre og med hjem. Næste stop er Martinique og der burde vi kunne få hende chippet, lavet hundepas og få hende vaccineret…
Og måske vi ikke kommer til at rejse rundt på Cuba 1 måned med rygsæk, som vi drømte om – men det virker ret fjollet og vildt at vælge lille Mollie fra pga det. Vi kan altid flyve til Cuba og rejse rundt.
Og ja, vi er i gang med at gøre det hele lidt mere besværligt for os selv. Men vi kan ikke spole tiden tilbage. Og nu har hun ramt os. Og det ville alligevel være nyt for os, at tage den nemme/fornuftige løsning…men intet er besluttet endnu.
Se hende lige. Tænk at matche både Livas hår og skippers skæg og være så fin:

img_1223

img_1217

4 kommentarer

  • Jannie Geertsen

    Årh …den er sød og hvor jeg kender det. Jeg tabte også mit hjerte til en hund. Den endte med at flytte ind og er nu en rigtig sejlerhund. Den elsker det. Meeeen …det er også lidt besværligt ind i mellem. Men indtil nu har det løst sig. Knus og held og lykke med beslutningen. Jannie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Ja, hun er virkelig sød. Men som du nok har læst, blev det ikke til noget. Vi har været triste, men kan godt få øje på at mange ting bliver nemmere uden hund. Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Min søde søster
    Så kender jeg dig igen, det er jo ikke første gang, at du har taget herreløse dyr med hjem. Hun ser sød ud og farven har jo også en betydning. Kys til jer

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Morgeninterview med Skipper