Om at komme i havn – og komme hjem

Det hele skal nok gå. Vi har fået havneplads i Svanemøllen. Samme bro som vi lå på inden vi tog afsted – dengang jeg skulle se mit nye hjem og var helt nervøs over om det mon føltes som hjem.
Nu er følelsen helt anderledes. Jeg kan ikke forestille mig et andet hjem end den her Bianca 420. Og jeg kan ikke forestille mig en anden havn end Svanemøllen havn. Og efter 2 år i den store verden, så er det meget rart at vide, hvor det hele er…vaskeriet, badene, cykelparkering, stranden og den nærmeste Netto…den slags fjollede småting som gør, at man kan snakke om det med ungerne, forberede dem og lave gode planer og drømme for fremtiden. Og fortælle dem at cykelturen til de aller bedste venner stadig kun tager 5-10 minutter.
Så den der mail om at nu havde vi en fast plads, den kom lige på rette tidspunkt.
På gensyn Svanemøllen – lige om lidt.

Første møde med båden (mit hjem) i Svanemøllen havn…

Og nogen lunde samme udsigt kan jeg se frem til når vi rammer vores havn igen. Det gider jeg godt.