Curacao - og en meget lang dag i varmen

Om at passe på hinanden

Når man møder så mange forskellige familier fra hele verden, møder man ligeså mange forskellige måder at tænke børneopdragelse, værdier og konflikthåndtering. Det kan godt være virkelig hårdt. Ungerne bruger mange kræfter på det – og de voksne bruger mange kræfter på det. Ligesom hjemme i Danmark er der forældre der aldrig ser deres egne børns fejl eller andel i konflikten, forældre der klarer alle konflikter for deres børn og forældre som ikke forholder sig til konflikter overhovedet.
På nogle både leger børnene kun hvis der er meget klare regler og rutiner. På andre både leger børnene kun hvis forældrene er en del af legen. Og så er der vores båd, hvor børnene helst leger væk fra de voksne og helst uden for mange regler. Og det synes vi at vi skylder dem, fordi vi ellers fratager dem muligheden for at have et liv væk fra os. Hvis de var hjemme i Danmark, ville de have mange timer med leg uden voksne og uden regler. Og det gider vi godt at give dem her også.
Men det giver selvfølgelig ret mange sammenstød med andre både. Fordi Liva engang imellem simpelthen ikke forstår hvorfor nogle unger hele tiden kommer løbende til mor og far bare der er optræk til den mindste konflikt. Hvis Liva gør det samme, sender vi hende tilbage med besked om at prøve at løse det selv. Men så står hun der alene midt i en konflikt hvor de andre børn henter deres mor og far og det er på en måde heller ikke ret nemt når man er 7 år. Og så er vi nødt til at blande os – og det passer bare dårligt ind i den måde vi godt vil have at vores børn får lov at være i verden på.
Så bliver det altid en smule anstrengende at være sammen med den familie – på trods af at vi måske virkelig godt kan lide besætningen.
Liva forsøger generelt at holde sig fra lege med konflikter. Dem (altså konflikterne) har hun så rigeligt af med sine brødre.

Og Liva møder mange børn. Hver dag. Og hun vil bare gerne lege og have det sjovt. Så hvis der er for mange konflikter, sladrende børn eller drillerier, så smutter hun. Og så er der helt sikkert en sjovere leg et andet sted.
I øjeblikket går det lidt vildt for sig i børnegruppen. Børn kommer til og børn sejler videre, men der er altid en flok børn, som leger på stranden. Og specielt et barn, som Liva forsøger at trække sig fra. Men alligevel kommer hun hjem og fortæller historier om aftenen. Historier om at blive holdt udenfor, stukket med pinde og kaldt irriterende…og historier om andre børn der bliver bestukket (med vingummibamser) til ikke at lege med Liva. Og altså Christian og jeg tænker selvfølgelig altid at hun også må have en eller anden form for del i det. Men når vi for 3. gang spørger hende, så kigger hendes lange teenager-storebror på os og siger meget stille, men virkelig insisterende: “Liva gjorde IKKE noget galt”. Og så får jeg lyst til at splatte ud over gulvet og tude lidt over at de der drenge totalt har Livas ryg…uanset hvor meget de skændes her på båden, uanset hvor mange gange jeg har tænkt at de ikke kan klare et år mere på 42 fod og uanset hvor dårlig samvittighed jeg kan have over at tvinge dem til at leve så tæt.
De passer på hinanden. Og selvfølgelig har Gustav og Bertram helt styr på hvad der sker i den børneflok og de passer på hende. Ligesom de ville gøre der hjemme og ligesom de kommer til resten af livet. Heldige asen.

img_4287

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Curacao - og en meget lang dag i varmen