Om at savne…kæledyr

Jeg har lovet Liva at skrive dette indlæg. Det er dikteret af selveste Liva 7 år – og omskrevet til mere forståeligt skriftsprog af hendes mor. Men det er vigtigt. Og det fylder meget i denne 7 årige piges liv.

Her kommer det:

“Jeg savner kæledyr. Jeg savner Malte, Ludvig og Viggo. En hund (som er meget særlig og som er morfar og mormors) og to virkelig søde røde katte (hjemme fra gården, som bor hos Mels og Pigen…eller Niels og Pia, som de også hedder). Min mor og far har lovet mig en hundehvalp når jeg bliver 9 år.”

(Det vil altså sige at hele familien skal have hund, når vi kommer hjem til Danmark… Liva tigger dagligt om vi ikke kan tage en hjemløs hund med os tilbage på båden…der er nok hjemløse hunde på de her øer, men det går jo ikke at have en hund med på båden. Selvom hun virkelig tigger. Jeg er gået med til at vi gør det, hvis det er en lille bitte hundehvalp uden halsbånd – men det kommer ikke til at ske!!).

“Jeg overvejer også om jeg skal have en kat. Men dem kan jeg ikke tåle.
Men jeg kunne også godt tænke mig en kanin eller et marsvin eller dværghamster.”

Mange hilsner fra Frøken Dyreglad