Og tilbage i Portugal...

Om at være bange…

Jeg har mødt en anden langturssejler, som også godt tør at sige, at hun er bange for bølger, for mørket og for vinden. Det gik op for mig i samtalen med hende, at ingen rigtigt snakker om det eller skriver om det. Og derfor virker det måske voldsommere for folk, når jeg på denne blog skriver at vi bliver bange, at vi bekymrer os og at vi bliver søsyge… Og derfor får vi ofte gode råd (eller skipper gør) om at ændre planer og droppe turen til De Kanariske Øer og Caribien.
Jeg er klar over at de gode råd er sagt i omsorg og interesse… Men altså, vi passer stadig på os selv og hinanden og vi taler sammen og planlægger, mærker efter og planlægger igen. Og så ændres planerne og vi mærker efter igen og snakker og planlægger på ny – og sådan går de fleste dage.
Måske virker det voldsomt med alle de følelser på skrift her på bloggen. Men jeg har fra start besluttet mig for ikke at skrive en blog, der udelukkende handler om alt det skønne og gode – og det er der heldigvis mega meget af! Jeg har selv i mine forberedelser af vores rejse ledt og ledt – og ikke fundet én eneste blog, der også beskrev det svære. Og jeg tror simpelthen ikke på, at sådan en rejse her kan foretages uden svære følelser, savn og en lille smule bekymringer. Og jeg har heldigvis fået mange mails fra søde mennesker, som selv er ved at forberede og planlægge noget lignende – og som genkender sig selv i mine beskrivelser af tanker og følelser.
Lad os dog sige højt hvis vi er bange – hvad enten det er for bølger, mørke eller edderkopper. Det hjælper faktisk at sige højt. Og når jeg siger det højt, kan det helt ægte medføre at Christian passer lidt bedre på mig – og så forsvinder angsten.
I dag, da jeg mødte én anden, som var med på at snakke om det der bekymrede, var det som om de (altså bekymringerne) forsvandt lidt mere. Vi kunne grine af det og sammenligne skøre tanker og vi kunne endelig spejle os i en anden, som gjorde det her – på trods af angsten for de der sejlerting. Og vi havde en skøn dag på stranden med bodyboards, på en restaurant med frokost og efterfølgende på båden med kaffe og drinks. Og har gode planer om spa og massage én af de næste dage. Der er skabt et virkelig godt grundlag for noget mere. Og ventetiden her i Lagos virker pludselig meget sjovere – sammen med besætningen fra Herr Nilson:

image

Og det minder mig om, hvor vigtigt det her sociale er for mig. Hvor vigtigt det er for mig at vende tanker og følelser med andre. Hvor vigtigt det er for mig at blive mødt i mine følelser og nogle gange genkendt. Og hvor meget manglen på det, er med til at præge tanker og bekymringer.

7 kommentarer

  • Hvor er det dejligt og forfriskende at læse at andre måske heller ikke er lige begejstret hele tiden. Det er også hvad jeg har brug for at høre, inden jeg selv planlægger en lignende tur.
    Super god blog 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Hvor dejligt med sådan en besked. Tak. Du må endelig spørge, hvis der er noget du vil vide… Held og lykke med planlægningen!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgit

    Jeg forstår! (….har prøvet det bl.a. i Hanø – bugten!) Du er god til at bearbejde det😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg syntes det er dejligt forfriskende at du tør fortælle om de svære ting også, for du har ret, det kan jo ikke være fryd og gammen det hele. Desuden er der nok også mange, som gerne vil høre hvordan det virkelig er, så de selv kan være lidt mere forberedte.
    Så forsæt endelig med den ærlige stil, det er jo det der gør denne blog til noget særligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mira

    Du er en af de klogeste og modigste jeg kender! ❤️ Modig kan også være at turde være bange.. savner dig 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Og jeg savner dig. Ogg du er også så modig, min Mira❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Og tilbage i Portugal...