Om Irma

Mormor, morfar og Johanna tog fra Curacao tidligt i går morges. Med fly til Miami, hvor planen var at de skulle videre med Norwegian til København. Men alle fly blev aflyst og nu er de strandet lige der, hvor Irma forventes at ramme meget snart.
I forvejen er det helt uoverskueligt at sige farvel – og ikke vide hvornår vi ses igen. I forvejen er det trist og sørgeligt og alle går rundt i en lidt tung stemning… Men derudover er det ikke helt til at bære, at de lige nu er havnet midt i orkanens center. Og at de skal sidde der i usikkerhed og ikke vide hvornår de kommer hjem, hvor voldsomt orkanen rammer og i øvrigt være helt på udebane. Det er jo nemt at sige, at jeg ville ønske at vi havde beholdt dem her indtil den dumme orkan var passeret. Men virkelig mange skiftende meldinger og informationer fra flyselskaberne, usikkerhed om Irma og en planlagt studietur for Johanna gjorde, at vi gjorde alt hvad vi kunne for at få dem lidt tættere på at være hjemme. Og nu sidder de der. Og Irma nærmer sig. Og José følger lige efter.
Og så er det på en måde ligegyldigt om vi har frugtflagermus, rotter eller rigtige mus…jeg gider bare godt have, at de snart er hjemme i sikkerhed.

Det er næsten ikke til at bære at mange af de mennesker der allerede er blevet ramt af Irma, nu allerede skal forberede sig på José. At alle dem der enten allerede har fået smadret deres hjem eller endelig har åndet lettet op over at Irma er væk, nu igen skal gøre sig klar til usikre dage og sikre sig selv og deres hjem – hvad enten det er en båd eller et hus.