Panama

Vi er i Panama. Det var egentlig ikke planen, men planerne ændrer sig heldigvis. Vi har hele tiden tænkt at vi skulle her til for at lave vores ind – og udklarering, men ikke at vi skulle blive hængende mere end en enkelt nat.

Vi er i Linton. Vi har kørt med den lokale bus, som er så farverig og fantastisk at bare en enkelt tur med den er en oplevelse i sig selv.

Panama er så frodig, grøn og bakket og vi kan ikke få nok af alt det grønne efter virkelig mange uger med blåt, blåt, blåt.

Vi ankom hertil tirsdag efter 9 timers sejlads i regnvejr. Vores lagre var tomme, vi var trætte og drømte om fritter, burgers og colaer… Vi havde levet de sidste mange uger af fisk, ris og kål og vi trængte til noget andet.

Eneste problem var dog stadig, at vi ingen us-dollars havde og Linton som vi ankom til bruger ikke noget så tosset som visakort. Og normalt er det jo rimelig klart: Ingen penge, ingen mad!

Men i Linton er det anderledes. Der kan man godt troppe op som familie på 5, alle lidt usle og beskidte med uglet hår. Og så kan man faktisk ca 30 min senere få serveret et fantastisk måltid OG kolde colaer. Og så kan man bare få det skrevet på en regning, som ham den søde hollandske ejer, Hans, er helt sikker på at man da bare betaler, når man har fået kontanter. Og det måltid smagte så godt. Og hele følelsen af at komme til Linton uden en krone på lommen og alligevel blive taget så godt imod, det er selvfølgelig også medvirkende til at vi elsker Panama.

Dagene efter er gået med busture, indkøb og underholdning på land. Det er fx nok underholdning for Liva at sidde i bussen de ca 1,5 time det tager til nærmeste by med hæveautomat og bare se ud af vinduet. I dag pakkede hun en muffin og en sodavand og så var hun klar til at se på mennesker, bjerge og dyr mens hun sad lige der i bussen i høj musik.

Vi har det skønt! Vi ved godt, at vi efterhånden har lidt travlt. Men så ændrer vi bare planerne igen. Det eneste der ligger nogen lunde sikkert er at vi meget gerne vil være på St.Martin i starten af januar. Og det skal vi nok klare! Men ruten bliver nok anderledes end vi skrev her.

Og heldigvis er det som Liva sagde i dag i bussen efter at have set lidt for mange hjemløse hunde: “Det eneste dårlige ved de her lande vi rejser til er, at der er så mange hjemløse hunde.”

Så er det jo godt at man kan købe hundemad (igen og igen…)