Vi bliver så gode til ændringer

Post til Barbados

Til jer, der har spurgt, er der nu også en adresse til Barbados.

Jeg flyver jo med ungerne til Barbados fra Tenerife den 21.11. og har lejet et hus helt til den 21.12. Der skal jeg hænge ud i solen med ungerne og mine forældre og vente på at Christian krydser Atlanterhavet med sine seje gutter fra Danmark.

Vi har selvfølgelig medbragt julekalender (Pagten) på dvd og julebøger (og en julekasse med gøgl, som jeg ikke helt ved hvordan jeg skal tage med i flyet…) som skal medvirke til at gøre december helt dejlig og rigtig og minde lidt om det der hjemme…på trods af sol og strand og feriestemning.

Nu har vi så også fået en adresse, så ungerne kan modtage breve/pakker hjemmefra. Det tror jeg bliver ret skønt for dem. At være et nyt og fremmed sted, på udebane, uden far og kun med en lille taske som bagage – i et meget farvestrålende hus, på en meget farvestrålende ø. Og så modtage breve hjemmefra med ens helt eget navn på.
Vi vil selvfølgelig hellere have at I kommer selv, men et brev eller en pakke er også på toppen! Tak fra børnene.

image

Hvis I kunne tænke jer at sende en hilsen til dem, er adressen:

Gustav, Bertram eller Liva (eller dem alle 3 hvis det er til alle)
Co Marcia Green
Laynes Road,
Paynes Bay, St James,
Barbados.

De spiller ikke med husnumre på Barbados, så det er meget vigtigt at det står Co Marcis Green…for posten udbringes efter familienavn. Det er sgu da ret skønt!! Og der skal jeg være med ungerne mere end 1 måned…

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi bliver så gode til ændringer