Mayreau

Risengrød, harpunfiskeri og paradis

Den 29.12.2016
Drenge og mænd stod tidligt op og tog på fiskejagt med harpuner ret tidligt. De var allerede i gummibåden kl 07.00 og efterlod Liva og mig søvnige hjemme i kahytten.
I går aftes var vi jo til risengrød og gløgg på Polonica. Besætningen fra Moana var også inviteret, så der var fuldt hus. Og Polonica kunne sagtens rumme alle 16 mennesker.
De søde gaster på Moana havde udelukkende fået neskaffe i de 2 måneder, de havde været ombord på båden (på Johanna drikker vi god kaffe, lavet på espressokanden med varm, skummet mælk). Det resulterede i en kaffe-aftale på Johanna i morges. Så klokken 09.00 kaldte de over radioen “Johanna, Johanna – Moana her, kan I høre os?”
Og så kom de sejlende – 4 morgenfriske gaster – Trine, Sofie, Maria og Frederik. Klar til den lovede café latte (og selvfølgelig medbringende mælk, for det er vi lidt nede på her på Johanna). Super hyggeligt besøg, gode snakke og skøre lege med Liva, som elskede nyt selskab.
Besøget resulterede også i en kollektiv længsel efter durum-ruller…men det er næsten for fjollet, når man ser hvad vi spiser af lækkerier her på båden. Men ikke desto mindre var den kollektive længsel reel nok lige der!
Det var et hyggeligt besøg. Dejligt at drikke morgenkaffe med nye mennesker. Og bruge vores hjem til noget socialt.

Mænd og drenge kom hjem med nettet fuld af fisk. 11 stk blandede fisk blev det til. Og frokost og middag var reddet. Det er virkelig tilfredsstillende, at sende gode og forventningsfulde folk ud i gummibåden, få dem hjem efter et par timer med mange fisk – og så ganske få timer senere tilberede et festmåltid af frisk, frisk fisk.
Efter frokost sejlede vi videre. Vi er ikke pressede på tid, men vi kan heller ikke tillade os at hænge ud, som vi har lyst til. St. Vincent skal rammes den 30.12.
Fin sejltur i modvind. Vinden var ikke så vild som de forrige dage.

img_0587

Christian er lykkelig. Helt ind i maven lykkelig. Og mega sej. Det er ret utroligt og skønt, at opleve alt det her – og ham. Uden stress, uden sure chefer, uden håbløse arbejdstider, uden savn, uden for lidt tid, uden dårlig samvittighed, uden manglende nærhed og uden særlig meget tøj. Vi lever i vores badetøj. Og er meget glade for vores nye bimini.

img_7640

Jeg kæmper stadig med søsyge. Håber på, at de der søben snart indfinder sig. Men jeg har besluttet mig for at lade være at kæmpe imod. Når jeg kan mærke, at noget begynder at melde sig, går jeg i “dvale”. Går ind i mig selv på en måde, som jeg nok aldrig ellers tillader mig. Jeg bilder mig ind, at jeg på den måde faktisk bruger tiden på at lade op. Skaber et rum for mig, hvor jeg forsøger bare at være og bare at tænke. Liggende. For ellers vinder søsygen. Og det er da fjollet, hvis den kan bruges til noget godt i stedet for. Det betyder også at jeg har ret meget energi, når vi endelig kaster anker. Og det er jo meget fedt. Og ret dejligt og vigtigt at have haft tid alene. Specielt fordi alt ellers foregår med en hel masse andre mennesker – fra jeg vågner til jeg går i seng igen.
Måske er det ikke helt skidt det der søsyge…

Nu er klokken 19.00. Det er mørkt. Ankeret er kastet (og efterfølgende tjekket). Vi ligger ved endnu et ø-paradis. En ubeboet ø, hvor der kun ligger en anden båd. Vi er krøbet ned i salonen alle 6. Køkkenet er i gang og her dufter af kokosmælk. Vi drømmer om iskold cola…men har kun halvlunken vand. Og snart skal vi sove. For solen er gået ned. Og de sejlende er trætte af vind og vejr. Jeg er frisk.

I morgen skal vi videre til St. Vincent. Og det er vist meget godt med et supermarked, hvor vi kan få fyldt lidt op på proviant igen.
Det er til gengæld lidt trist at skulle sætte Hans på et fly. Ungerne tigger ham dagligt om at blive. Vi har aftalt med ham, at han senest den 1. februar giver en melding om Stillehavet. Om han er med eller ej. Og så håber vi også på Christians bror. Og derefter tager vi stilling til fortsættelsen på eventyret.
Lige nu føles det som et virkelig dejligt eventyr.

 

Den 30.12.2016

Kort opdatering. Vi er landet på St. Vincent. Her er også vildt og fantastisk! Ligger for anker i Blue Lagoon. Og stedet lever fuldstændig op til sit navn.

Her er så smukt og roligt. Det bliver en god aften og nat.

img_0588

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mayreau