Ro og retning

Fra den fineste solskinsdag i dag.

Vores eventyr på havet er slut for denne gang. Og jeg kan ikke blive ved at holde alt hvad vi laver, tænker og føler i forhold til den tur. Det vil jeg ikke. Og det betyder selvfølgelig, at denne blog ikke længere er relevant for mange af jer, der har fulgt med, netop fordi vi var på eventyr ombord på en båd langt væk fra Danmark.
Hvad kommer det så til at handle om herinde? Hvad er jeg optaget af? Og hvor vil jeg mon hen? Hvilke tanker bliver fremadrettet luftet herinde?

Lige nu er jeg optaget af hvilken retning vores liv skal gå. Hvad skal jeg mest lave? Hvordan bliver det for Sylvester at starte vuggestue til juni? Og hvordan bliver det for mig? Kan jeg få nok skriveopgaver, foredrag og andre gode ting i min kalender til den tid? Og bliver vi i familien ved med at være så tætte? Kommer Christian til at blive ved at huske på tiden? Vil ungerne altid se tilbage på eventyret på havet med længsel?

De næste par måneder kommer foråret snigende, mulighederne for mit fremtidige arbejdsliv er meget forskellige og jeg skifter mening hver anden dag. Eller det vil sige, jeg har mange planer og drømme. Jeg aner endnu ikke, hvilke jeg ender med at forfølge.

Jeg har ihvertfald i denne uge fundet ud af, at jeg IKKE vil netværke på en måde, hvor jeg bliver stresset. Jeg vil IKKE løbe rundt og forsøge at lave aftaler og samarbejder, som ikke giver energi og får mig til at få ro. Jeg vil IKKE hele tiden være bange for at gå glip. Jeg har valgt den slags liv fra. Ihvertfald for nu. Jeg kan ikke på den ene side snakke om nærvær, tid og ro – og på den anden side jagte et liv, som indeholder det modsatte.
Hver eneste gang jeg har ro på, dukker der nye interessante tilbud og kontakter op. Og det er netop den ro, jeg skal finde frem til og den ro, der skal styre min retning. Jeg skal ikke sende mails ud til højre og venstre, men vente på, at den rigtige mail ikke længere kan vente med at komme ud – eller på at telefonen ringer med et eller andet nyt og spændende.

Jeg bliver selvfølgelig (en lille smule) trist, hvis du ikke længere synes, vores eventyr er værd at følge og værd at læse om. Men jeg kan godt forstå det. Det her eventyr, som vi står midt i, opfattes nok mest som et eventyr for os. Fordi vi lige nu står overfor de ægte ændringer.
Alle kan sejle ud i verden – og mange gør det lige nu. Men den ægte udfordring ligger i at forme sit liv anderledes, når man igen lander hjemme i hamsterhjulet. Den ægte udfordring ligger i, at tage kontrol over det der hamsterhjul og selv skabe en hverdag og et liv, som man har lyst til at være hovedperson i hver dag. Også de der dage (og uger) hvor det hele er lidt gråt. For os kommer lysten til det med følelsen af at tage stilling.
Så hvis du har lyst til at følge med i et familie – og hverdagsliv, hvor vi gør os umage med at leve livet, som vi drømmer om det skal være, så tænker jeg, at den her blog er noget for dig. Måske kan du blive inspireret til selv at tage stilling og lave de ændringer, som du drømmer om.
Og så kan jeg selvfølgelig ikke udelukke, at der indimellem kommer tanker tilbage til det sejlende eventyr, som igangsatte det her nye hverdagsliv.

Og hvis ikke, så tak fordi du fulgte med. Håber du selv tager på eventyr (hvis det er hvad du drømmer om)! I morgen drager halvdelen af familien til Boatshow i Fredericia for at holde endnu et foredrag om turen. Så er vi fuldstændig i den verden…ihvertfald for en time.