San Andrés – en stille morgen

Er vågnet op til solskin, blåt hav, grønne palmer og larm fra byen. En kombination der passer mig så godt efter 4 ugers i øde øers stilhed. Drengene sover, Liva leger med Barbie i cockpittet og jeg får lov til helt stille at vågne med min kaffe. San Andrés er blevet beskrevet som meget turistet. Men det har vi ikke oplevet endnu. Vi gik og gik og gik i går efter vores indklarering. Alle trængte til at røre benene efter 2 stille døgn på havet. Og byen var levende. Alle var udklædte og dyrkede halloween i en grad, som vi aldrig har set før. Alle butikker stod klar med oppyntning og slik og både børn og voksne var i farlige kostumer. Det var lige hvad vi trængte til – liv og glade dage!

Vores tur hertil var så fin – på trods af motorsejlads, som Christian også skrev om i sin logbog. Det føles godt at vi øver os på Atlanterhavskrydset med skemalagte vagter. Jeg er ikke så graviditetstræt mere, så jeg kan sagtens hoppe på en vagt i 4 timer. Vi har lyst til at tage Atlanterhavet sammen. Og vi har kun én person, som vi kunne forestille os at hive ind som ekstra-hjælp…vores Hans, som vi sagde farvel til på St.Vincent for snart 1 år siden. Vi kan godt klare det i vores lille familie. Gustav og Bertram vokser fortsat med opgaven og der er rift om morgenvagten fra 4-8, for der er der stor chance for at fange fisk når solen står op. Jeg har lyst til det. Har lyst til at sætte det punktum sammen med familien. Og jeg er ikke bange. Det er alligevel ret vildt hvad der er sket på forholdsvis kort tid. For et år siden kunne jeg ikke have drømt om at gøre det frivilligt – og nu har jeg lyst. Men vi må lige se hvad ham lillebror er for én…og så tage en endelig beslutning, når vi har lært ham lidt at kende. Men mon ikke han kommer ud af maven som sømand?

I dag skal vi finde en jordemoder og blive bekræftet i at alt er godt i maven. Og så er der vist også noget skole der skal laves. Og en rute der endnu en gang skal ændres. Og virkelig meget vasketøj, som på en eller anden måde skal trylles rent. Og så er der jo en kakerlak, som ældstebarnet mener at have set en mørk nat i sin kahyt (lige nu er rummet aflåst OG sprøjtet med det rene gift. Og jeg er ikke flyttet på hotel…der sker så mange ting i mennesker, når de er på eventyr).

Men lige nu er der ro…