San Andrés – nu i golfbil
Vi lejede en golfbil og drog på eventyr på San Andrés. Vi har mødt så mange gode mennesker, som alle har beskrevet den anden side af øen. Den side, hvor de lokale bor og hvor der ikke er bilos, mennesker og larm. Så den ville vi opleve. Her på øen gøres det bedst i en golfbil, forbi øen er så lille og gaderne mange steder virkelig snævre.
Det er meget tydeligt at de ikke er vant til turister som os – altså langvejs fra. Alle er hjælpsomme og nysgerrige. I supermarkederne stopper folk os og spørger hvor vi er fra og vil vide noget om Danmark, de fortæller os om deres specielle frugter, traditioner og levemåder. Og alle er i det hele taget så skide søde og vi føler os super velkomne uanset hvor vi går hen. Der bliver nusset meget hår – både Bertram og Liva tiltrækker mange klap på håret, men det affinder de sig med – og det er altid efterfulgt af et sødt smil. Det er dejligt at være et sted, hvor de ikke er trætte af sådan nogle som os, hvor de ikke allerede har (dårlige) erfaringer og hvor de bare møder os med nysgerrighed og er så super omsorgsfulde. Den anden dag da vi skulle finde en læge til graviditetsundersøgelse, blev vi stoppet af en ung fyr, som endte med at køre os igennem byen og aflevere os hos en læge, som han lige sikrede var den rette. Dagen efter dukkede han op i marinaen, for at høre om alt var gået godt. Forestil jer lige det ske i Danmark…
Efter at have holdt i kø bag alle turistbusserne og de andre tosser i golfbiler, forstod vi pludselig godt hvorfor folk beskriver øen som meget turistet. Alle steder var der turister fra Colombia, som intet havde imod at betale adgang for at komme på stranden. Det har sådan en flok fattige sejlere meget imod. Og efter vi havde gjort det 1 gang til noget som så virkelig skønt ud, men som viste sig at være et flop, besluttede vi at det skulle være slut. I stedet tog vi på opdagelse i de små byer og så på de steder, hvor de rigtige San Andrés mennesker boede. Det var ret smukt:
Ingen kommentarer endnu