Skippers logbog

Grand Turk – St.Martin
Tirsdag den 2.1.2018

Vi har haft en meget urolig nat med store bølger og regn. Ingen har sovet særlig godt. Vi er meget i tvivl om hvad vi skal gøre og bruger det meste af formiddagen på at tage en beslutning.
Jeg tager alene i land for at udklarere, tanke diesel og tjekke vejr.
Det lykkedes alt sammen og jeg er tilbage på båden ved 13-tiden.
Vinden er markant mere i syd end den plejer og vi beslutter at vi bare skal afsted.

1. Døgn

Klokken 14.00 trækker vi ankeret op.
Vi beslutter at sejle imellem Grand Turk og Salt Cay – til Gustavs store irritation, men vejret er alligevel ikke godt nok til at spotte hvaler, så vi skærer de 15 ekstra sømil fra.
Da vi er kommet over banken og fri af revet, kan vi slukke motoren og sætte kursen stik mod øst på foran for tværs. Det er gråt og skyet og blæser 15-16 knob fra SSØ og her er ingen nævneværdig strøm, så endelig kan vi faktisk sejle. Dønningerne er eneste forhindring, men det bliver bedre, som dybden øger og vi ligger afstand til land.

Bertram og Liva har taget søsygepiller og går begge i brædderne ved 17-tiden. Liva vågner efter et par timer. Vi forventer at Bertram bare tager en lur, men han ender med at sove hele natten og kommer først på benene igen ved 8-tiden næste morgen.
Hvad mon der er i de piller?

Klokken 20.00
Mørket er faldet på og vi har fået lidt mad i maven. Jeg starter med en vagt, mens Liva og Gustav lægger sig til at se en film. Det samme gør Cille. Det blæser 15-16 knob og vi skyder omkring 5-6 knob med 2.reb storsejlet og fuld fok.

Klokken 02.20
Gustav kommer på dæk. Det blæser nu 18-20 knob og vi skyder endnu bedre fart. Vi er dog nu kommet ud i ca 1 knobs modstrøm, men sejler alligevel 5,5-6 knob over grunden.

Klokken 03.20
Det er blæst op – 22-23 knob med pust på op til 26 knob. Vi krænger meget og ruller fokken lidt ind. Vi lander hårdt i enkelte af bølgerne og mister fart. Det er dog ingenting i forhold til forrige tur. Jeg er bare glad for at motor ikke er nødvendig.

Klokken 06.00
Vinden har de sidste par timer gået op og ned og vi har måtte justere en del. Gustav går til køjs og jeg tager over.

Klokken 08.00
Vinden har lagt sig til 12-13 knob og jeg håndstyrer for at holde vores fart over 4,5 knob. Et containerskib passerer i høj fart bagom og Bertram kommer op efter 16 timers søvn.

Klokken 11.30
Vinden er stadig i SSØ, men styrken varierer fra 12-21 knob. Vi holder en acceptabel fart på ca 5 knob. Nu venter vi bare på at vinden drejer til SV som lovet til eftermiddag. Alle er ved godt mod og glæder sig til at være fremme på St. Martin, hvor vores Caribien rundtur bliver endelig.

2. Døgn

Klokken 14.00
Vinden er gået i SSV præcis som lovet. Det er perfekt. Vi kan nu sætte en mere sydlig kurs samt slække en smule ud på sejlene, så er det bare med at komme østpå mens vinden er i vores favør.

Klokken 18.00
En sen frokost/tidlig middag er indtaget. Vinden er stadig i SSV med 14-15 knob. For en time siden blæste det 20-22 knob og vi loggede 7,4 over grunden i 1 knobs modstrøm.
Bertram vil gerne have nattevagt, så vi har aftalt at han tager de første par timer, mens jeg sover i cockpittet. Han glæder sig til at tage del i vagtplanen. Vi har stadig 2 reb i storsejlet, men fuld fok.

Klokken 00.00
Bertram havde vagt indtil 21.00 hvorefter jeg overtog. Vinden har været nede omkring 10-11 knob, men er tilbage igen med pust på 27 knob og vi stryger afsted med 6 knob.

Klokken 07.00
Solen er netop stået op ude foran os. Gustav har haft vagten siden klokken 02. Han har intet at rapportere – udover at vinden ligesom forrige nat har varieret i styrke mellem 10-18 knob. Ligenu blæser det 12-13 knob og havet er så roligt som det kan blive på disse kanter.
Jeg havde inden passagen forestillet mig det værste og stillet et noget værre scenarie op for besætningen. Lige nu sover de alle sammen, men de er alle lettede over hvor let det indtil videre går.
Det er over 24 timer siden vi har set tegn på at menneskers eksistens her på jorden. Ingen trafik. Ikke engang skrald, som vi desværre ellers plejer at se en del til. Kun hav og atter hav, så langt øjet rækker.

Klokken 10.40
Slut med fredelig sejlads. Vinden har taget til til omkring 14-16 knob og søen har rejst sig betydeligt af uvisse årsager. Vinden er stadig i SSV og vi sejler stadig foran for tværs. Til gengæld har vi sol i dag fra en næsten skyfri himmel. Gustav er netop kommet op igen efter en velfortjent lur.
Den stille sejlads tidligt i morges fik mig til at smide fiskekrogene i vandet og der gik ikke lang tid før vi havde hug. Desværre hoppede de ligeså hurtigt af igen. Ikke lang tid efter var der bid igen. Denne gang var det en fugl, der prøvede lykken. Heldigvis fik den aldrig ordentlig fat.

Klokken 13.30
Vi kroger en kæmpe mahi-mahi på håndlinen. Jeg springer op og prøver at hive den ind med de bare næver, men må give op. Råber til drengene at de skal slække skøderne, så vi lige tager lidt fart af båden. Imens finder jeg et par handsker frem. Så går det bedre. Den kæmper godt og springer flere gange ud af vandet. Da den er 10 meter fra båden, er der pludselig også bid på fiskestangen. Bertram starter kampen med den.
Jeg lander fisken på håndlinen. Den er kæmpe og virkelig flot. Den vejer min 12 kg. Alt for stor til en familie på 5, så da vi er rimelig sikre på at dens lidt mindre artsfælle sidder godt fast på stangen, beslutter vi at sætte den store ud igen. Den anden er nu slet ikke så lille igen, men dog betydeligt mindre end den første. Den beholder vi og glæder os til middagen.

3. Døgn

Klokken 15.00
Vinden begynder at dreje. Desværre den gale vej. Stille og roligt drejer den tilbage mod SSØ og styrken falder også til 12-13 knob. Fandens! Håber det er midlertidigt – vejrudsigten har forudsagt det modsatte…

Klokken 20.05
Så gik den ikke længere…
Ikke nok med at vinden gik i SSØ så faldt styrken også til omkring 10 knob. Motoren er på banen igen for at holde fart og kurs. Til gengæld kunne vi i ro og mag nyde halvdelen af fisken, som vi landede tidligere. Nu krydser vi fingre for at vejrprognosen holder og at denne ændring kun er midlertidig. Det var meningen at vinden skulle fortsætte vest over og videre om i nord inden den evt gik tilbage i sit ØSØ hjørne.
Den gode nyhed er at vi har rundet halvvejs mærket målt i fugleflugt.

Klokken 01.45
Vinden er gået mere og mere i øst og tvunget os længere og længere fra vores optimale kurs. Satans!
Der er stadig under 10 kn vind, vi sejler for fulde sejl og motor og skyder mellem 4,5-5 knob. Gustav afløser mig og jeg går til køjs.

Klokken 06.45
Vågner ved at båden vender. Antager at det ikke er med vilje og skynder mig op for at se hvad der sker. Vinden er gået så meget i øst at båden er vendt og autopiloten er derfor stået af. Gustav sover tilsyneladende…ok så!
Vi skifter halse og sejler nu med kurs mod BVI på BB halse 35 grader til vinden. Bertram vågner også af vendingen og kommer op i cockpittet. Solen er så småt ved at stå op, mens Gustav går ned og lægger sig. Vinden er fortsat under 10 knob.
Mens Bertram og jeg får en kop kaffe, får vi besøg af en flok delfiner, samtidig med at et containerskib passerer foran os. 1. tegn på civilisation i 2 døgn.
Der er 197 sømil tilbage i fugleflugt, som nok desværre bliver til 230-240 sejlede sømil med denne vindretning…øv!

Klokken 08.00
Bertram og jeg sidder og sludrer om løst og fast. Blandt andet om at fange en wahoo, som vi endnu har til gode.
10 minutter senere får vi en fisk på krogen og det er sgu den længe ventede wahoo. En flot tigerstribet 4-5 kg Wahoo. Vi kommer til at leve af fisk hele vejen til St.Martin.

Klokken 12.35
Vi har stadig kurs mod BVI. Vinden er dog taget lidt til – 12-13 knob. Vi har fuld sejlføring og motor på 1500 omdrejninger for at holde så meget højde og fart som muligt. Vejret er endnu bedre end i går med sol fra en endnu mere skyfri himmel. Vi begynder at regne på vores ETA og det ser ud som om vi ankommer søndag den 7.1. om morgenen, hvilket betyder 2 nætter mere til søs.

4. Døgn
Klokken 16.45
For et par timer siden fangede vi endnu et pragteksemplar af en mahi-mahi. Vi fiskede dog kun for sjov, da vi allerede har en fisk i køleskabet, og slipper den ud igen. Vi er nu på vej over “Puerto Rico Trench”, som er en 8000 meter dyb kløft i undergrunden, som går fra Caribiens NØ hjørne vestpå til den Dominikanske Republik. Her kommer passatvindens dønninger fra Atlanten og bliver presset sammen i denne tragtformede kløft.
Det afstedkommer nogle temmeligt store bølger. Enkelte af dem på 4-5 meter. Desuden er vinden taget til i styrke til 16-18 knob og kommer stadig fra SØ. Vi har nu 2 reb i storsejlet og halv fok. Motoren kører stadig. Vi har prøvet uden, men vi mister 0,8-1 knob og den ekstra tid til søs, er der ingen der kan leve med.

Klokken 20.40
Alle er spist af og er på vej i seng med film og historier. Jeg er på vagt.
Vinden er taget til igen. Det blæser nu 18-20 knob og presser os længere sydover end vi gerne vil. Vi er heldigvis kommet over de værste dønninger. Vinden springer en del og kræver små bitte kurs-ændringer hele tiden. Det bliver en lang nat…

Klokken 03.15
Gustav er kommet op for at afløse mig. Vinden er 14-15 knob og er gået mere i øst igen så vi kan holde en bedre kurs igen – lige imod BVI. Dønninger er heldigvis ikke 4-5 meter høje længere. Til gengæld kommer de fra flere retninger og giver meget urolig sejlads. Vores fart svinger mellem 3,5-6,2 knob.
Cille har også lige været oppe. Hun var lidt søsyg og træt af det hele.
I teorien burde vinden dreje endnu mere i øst, jo mere vi nærmer os BVI. Nu må vi se om det holder stik, så vi måske ender med at kunne sejle direkte på St.Martin?

Klokken 08.50
De forvirrede strømsøer fortsætter natten igennem og ingen har sovet særligt godt. Nu er vi dog kommet så tæt på Virgin Islands at de har lagt sig en smule.
Nu er det store spørgsmål bare om vi skal sejle igennem øerne eller udenom dem. Lige nu krydser vi langs nordkysten. Vinden er igen nede på 12-13 knob og kommer fra ØSØ.

Klokken 11.50
Kaldte UK kystvagt op for en times tid siden for at høre deres mening om valg af rute. Det havde de imidlertid ingen mening om. På kortet er der i de umiddelbare passager indtegnet strømpile, som angiver helt op til 3 knobs strøm. Vi beslutter at krydse langs nordkysten og gå igennem en lidt bredere passage. En ny rute udmåling viser at vi har endnu 120 sømil i modvind tilbage. Vi gør ok fart og regner med 24 timer endnu. Solen skinner og alle tæller ned.

5. Døgn

Klokken 18.30
Endelig er vi kommet fri af BVI. Det holdt virkelig hårdt. Og vi har kæmpet for eneste sømil. Bølger og dønninger har ramt os fra kryds og tværs og kastet os rundt. Vinden har været 20 knob og konstant været lige på stævnen. Strøm har der også været nok af. Det har føltes lidt som når to magnetiske poler afviser hinanden.
Jeg var tæt på at smide håndklæder i ringen og smide anker for natten et sted på BVI, men da vi så spottede en anden båd stikke til søs mod St.Martin besluttede jeg alligevel at følge efter og komme i mål.
Da vi endelig kom fri af BVI blev vejret endnu dårligere, squalls, kæmpe bølger og generelt dårligt vejr.
Det skal nok lykkes, men det holder hårdt!

Mandag d. 8 jan.

Vi ankom til St. Martin i går eftermiddags og ligger trygt i Marigot Bay.
Det sidste døgn inden vi ankom var det hårdeste vi hidtil har prøvet, hvor moder natur spilede med musklerne og gav os en røvfuld.
Det føltes som om at vejrguderne havde indgået et væddemål om hvem der kunne stoppe os. Vinden, bølgerne eller strømmen?

Set i bakspejlet skulle vi have smidt anker for natten et sted på BVI, men vi var så opsatte på at komme i mål at vi besluttede at fortsætte trods vejret. Desuden så vi en anden båd trække ankeret op og kaste sig ud på samme stræk, og antog at han havde set en frisk vejrudsigt, så vi valgte at forsætte.

Som skrevet tidligere, var søen og vinden temmlig markant da vi endelig kom ud på BVI’s SØ side.
Til at starte med troede jeg at bølgerne var et produkt af at vi endnu var på lavt vand og at det ville blive bedre når vi kom fri af land. Men jeg skulle blive klogere…

Hele natten igennem blev vi hver time ramt af squalls (byger) med 30-35 kn vind i. Hvergang tænkte jeg at det måtte være det, og fortsatte. Imellem bygerne blæste det konstant 20-25 kn og kom direkte fra St. Martin.
Bølgerne var et produkt af flere vejrsystemer, og kom fra flere retninger i forskellige størrelser. Enkelte af dem op til 5 m høje. Disse forvirrede bølger gjorde det ekstremt svært at holde fart i båden, da vi konstant blev bremset eller kastet sidelæns af skæve dønninger. Der skulle hele tiden justeres på kursen, og det gik bedst når jeg håndstyrede. Men det er temmelig udmattende at gøre i mere end en time adgangen under forhold som disse. Engang imellem måtte jeg gå på kompromis med 2-3 graders højde for en time på kistebænken.

I en af bygerne da jeg er ved at rulle noget af fokken ind, revner underlidet på fokken(bunden af forsejlet), i samme ombæring opdager jeg at styrbord fokke skøde er gnavet halvt over. Ingen af delene kan jeg i disse forhold rigtig gøre noget ved. Jeg beslutter at det må holde så længe som muligt, og fortsætter.

Vi kommer nærmere vores mål, men det går uendelig langsomt. Vi har aldrig måtte kæmpe så meget for hver sømil. Det er fuldstændig som om St. Martin er vores magnetiske modpol, og at det aldrig vil lykkes at nå frem.

Endelig stod solen op, men forholdene fortsætter dagen igennem, dog pyntet med lidt solskin indimellem bygerne. Skaden på fokken viser sig ikke at være så slem og lader til at holde hele vejen. Skødet holder stadig. Desuden opdager Gustav nu, at BB bakstag er ved at knække og vi må tage lidt af spændingen af for at spare det.
Vi fortsætter kampen og glæder os til at vi i det mindste kan se St. Martin, men det lader vente på sig. Og da vi endelig kan se det gennem disen, har vi stadig 3-4 timer endnu.

Lige til det sidste har vi meget sigende modvind helt ind i ankerbugten, hvor vi endelig kan smide ankeret i ved 17-tiden og ånde lettet op. Vores Caribiske rundrejse er nu fuldendt og vi kan nu tage den med ro indtil lillebror er kommet til verden.

De planlagte 572 sm blev til knap 700 sm sejlet på 5,5 døgn. Vejrvinduet gav os som planlagt godt 2 døgns sydlig vind som bragte os godt den rigtige vej. Men herefter blev vi snydt for 1 døgns NV vind. Istedet gik vinden tilbage i SØ og gav os 3,5 døgns modvindsejlads.

Nu har vi god tid til at gøre båd og besætning klar inden vi igen skal ud og sejle.

Forbindelsen er pt for dårlig til at uploade billeder…så de kommer senere.