Vand, vand, vand - og forbrug

Skippers udstyr

I forbindelse med vores indlæg om forberedelse af denne tur (kan læses her), var der mange der spurgte ind til hvad det var for noget udstyr, jeg havde prioriteret inden afgang. Det er der endelig kommet et lille skriv om her. Jeg er ikke gået i detaljer med hver enkelt del. Men hvis der er spørgsmål til erfaringer, tilfredshed eller andet med noget af det nævnte, så må I endelig spørge.

Båden havde allerede det allermest nødvendige udstyr, – som en næsten ny Raymarine A75 kortplotter, Raymarine Smartpilot selvstyrer, VHF med DSC osv. Altsammen så godt som nyt, da tidligere ejer havde haft lynnedslag i båden og derfor havde skiftet alt.
Udgangspunktet var derfor ok og der manglede umiddelbart ikke så meget. Alligevel blev det til en del. Og vi havde derfor mange udgifter i forbindelse med at klargøre båden. Mange udgifter og meget lidt tid.

img_1138

Alle nedenstående ting fandt jeg nødvendige for vores 2 års tur. Det er muligt, at andre ting havde været billigere og smartere, men disse ting besluttede jeg at købe og montere før afgang:

SilentWind vindgenerator og regulator

150W fleksible solpaneler

Nyt Eno ovn/komfur

Ny gasregulator og gennemgang af indstallation.

Ny kompressor til køl. Det gamle brugte meget strøm og var fuld af freon.

AIS afsender/modtager

Ny Blackjack. Dette krævede at båden kom på land, hvor bunden samtidig blev pletvis malet, fribordet poleret og fugen mellem fribord og dæk skiftet.

Nye filtre og impeller til motoren, der fik den store service, samt 3 af hver i reserve.

Ny 55Amp generator til motoren. Den gamle gemmes til backup.

Alle sejl var en tur forbi UK Sails til gennemgang og service.

Rig gennemgang. Et krav fra forsikringen.

Gummibåd og påhængsmotor 6hk.

LED pærer til hele båden.

Alt det løse, som kabler, tovværk, skruer, fittings osv og osv.

Navionics søkort til med Caribien.

Der ligger rigtig mange timers arbejde i at indkøbe og montere alle disse ting. Vi havde 6 uger til det og der måtte arbejdes på højtryk for at nå i mål inden afgang d. 7. aug. Med en del hjælp fra min far lykkedes det at få alle disse ting på plads, og vi kom afsted som planlagt.

Siden vores afgang er der blevet tilføjet en del til udstyrslisten, som har vist sig nødvendigt undervejs:

Bimini
Blokke
Div. Sjækler
Tovværk
Nyt agterstag
Ny VHF antenne
Bjergemærs
Fiskegrej
Div. Fugemasse
Nyt spilerfald
Nye genoaskøder
Og hundredevis af andre små dimser til dit og dat.

Mange langturssejlere har tidligere udtalt, at det er et fuldtidsjob at vedligeholde båden mens man er på tur. Det er ikke helt ved siden af! Man kan i hvertfald altid finde på noget hvis man skulle kede sig…! Og der er en masse at bruge penge på. Der slides meget på båden, når der sejles dagligt. Vores båd har siden afgang fra Svanemøllen sejlet mere end de fleste både sejler på 10 sæsoner. Og det slider. Derfor er der løbende reparationer og vedligeholdelse – og det vil der fortsat være.

6 kommentarer

  • Jeanette

    Hej med jer
    Tak for en skøn blog 😊
    Må jeg spørge om I har sattelittelefon med og såfremt hvilken / hvilket abonnement?
    Samt hvad I bruger til at modtage vejrmeldinger?
    På forhånd tak og fortsat skøn tur til jer 🌴☀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Hej Jeanette. Tak! Ja, vi har en Iridium 9575 extreme med. Det er en god og dyr sat.tlf, men set i bakspejlet ville vi hellere have købt en Iridium Go, som er både billigere og smartere – fordi du kan få vejrudsigt på åbent hav. Vores abonnement er ret dyrt – ca 800 om måneden. Det har vi lige sagt op og vil fremover købe taletid i stedet for. Det kan bedre betale sig for os.
      Held og lykke med planlægningen! Kh Cille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Søren Markersen

    I har jo den fedeste tur .. Så fedt at følge med i.
    Hvad er jeres MMSI så man kan følge Johanna AIS direkte?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Ja, vi har sgu så! Fedt du følger med. Vores MMSI er 219010639…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tim

    Hvordan med vindmøllen, er i tilfreds og hvordan med støj niveau?

    Mvh Tim

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Hej Tim. Den lever helt klart ikke op til vores forventninger. Den producerer mindre end den skriver at den kan – og den larmer mere end den lover. Den larmer ikke i sig selv, men den får hele båden til at vibrere. Lyden/vibrationerne er for os forbundet med noget godt, da den jo producerer når den larmer. Meeen, den er irriterende. Når det så er sagt, er det pt vores mest pålidelige strømtilførsel og den der har holdt os forsynet siden vi forlod Tenerife – og dermed marinaerne. Den var ikke billig. Og vi har mødt mange både med vindmøller der larmer mindre… Jeg ville undersøge markedet igen, hvis jeg skulle købe en ny. Christian

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vand, vand, vand - og forbrug