Stadig vores hjem

Frygtede hvordan det ville være at komme hjem igen. Jeg har brugt så meget energi på at frygte kulden, den manglende plads, køleskabet der ikke virkede og så videre og så videre…

Og midt i det, havde jeg helt glemt, hvad båden jo også er. Vores hjem. Vores trygge base gennem de sidste to et halvt år. Vores hjem og der, hvor vi skændes, diskuterer, snakker og bliver gode venner igen. Der, hvor vi lærte ham den lille Sylle at kende de første måneder – og hvor vi hver dag opdager nye skøre ting han kan. Der, hvor vi trods kulde og manglende plads, alligevel er en familie og slapper af og lader op.

Og nu er vi her igen. Har lige spist på Vapiano og hoppet på et tog efterfølgende – og nu er vi landet i salonen med dyner i én stor bunke. Sylle er kommet hjem og er faldet i søvn på et af hans mest trygge steder – på sin storebrors bryst. For det er jo også hans hjem og hans trygge base.

Det her er vores hjem og vi klarer kulden lidt endnu. Og så skaber vi et nyt hjem.