Skippers logbog

Status på bådbabyen

Nu er ham den lille fyr næsten fire måneder. Det er ikke til at forstå, at tiden er gået så stærkt. For fire måneder siden var jeg stor og tyk og træt, Christian arbejdede, ungerne ventede og hverdagen var ikke altid lige sjov ombord på det varme skib. For fire måneder siden vidste vi ikke om vi skulle krydse Atlanten sammen – nu er det vores bedste fælles sejlerminde. For fire måneder siden vidste vi ikke at ham Sylvester ville være lige præcis vores lille bådbaby. Godt det blev ham!

Han vejer 8 kg.
Han er 68 cm lang.
Han har et dejligt blåt blik og (stadig) brede næver.
Han har et lille hoved og en lang stærk krop.
Han har Livas farver, Bertrams blik og Gustavs mund. Og så er han helt sin egen. Lille og stor, glad og sur, stille og snakkende – og ret vågen.

Han er mest glad og snakkende, men ret sur når hans behov ikke dækkes hurtigt nok.
Han hader sut. Som i virkelig hader… Vi aner ikke hvad vi skal gøre. Alle sutter på markedet er afprøvet og engang imellem accepterer han den 10 min, for derefter at spytte den ud og nægte at tage den igen. Han putter ellers ALT andet i munden. Jeg er sikker på at livet ville blive lidt nemmere med sut.
Han sover helst på mig eller helt tæt på mig. Han elsker motorlarm og reagerer absolut ikke på hverken krængning eller sejl der larmer.
Han smiler og griner og er helt skøn.
Han er elsket enormt af sine søskende og er uden tvivl en meget heldig lille “båd-kartoffel”.

Nu begynder en nyt slags liv snart for ham. Vi er spændte på, hvad han siger til det. Til uroen og mange mennesker og aftaler og billarm og byliv. Han skal helt sikkert vænne sig til det. Men heldigvis starter vi roligt med havneliv, sommerhus og svensk skærgårdsø. Og når vi lander, så lander vores lille bådbaby nok også.

1 kommentar

  • Jette Karin Olsson

    Hold da op, hvor er han blevet stor! Han ser sund og dejlig ud og sikken en masse, han allerede har med i bagagen – han skal nok blive en rigtig guttermand 👍🏻😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skippers logbog