Teenageren bliver hos os…!!

Skynder mig lige at skrive, at dette indlæg ER godkendt af min meget kritiske teenager. Han har sagt “ja” til både tekst og foto. Han er sgu så sød!

Teenageren har besluttet sig for at blive hos os i de varme lande. Og tager altså derfor ikke til Danmark i 3 uger i januar. Han har længe overvejet…og trukket det ud…og hver gang jeg har spurgt, om han var klar til at bestille billetter, har han sagt “mmmhmm” (det betyder: det kan godt være). Nu er der snart ikke mere tid. Så nu har vi presset ham til at tage stilling. Og det har ikke været nemt.
Han vil jo gerne hjem. Hjem til Danmark. Hjem til familie. Hjem til venner. Hjem til et mere teenager-mindet liv. Hjem til noget, der ikke er hans forældre. Hjem til noget der smager lidt mere af frihed (for en teenager). Men han er ikke klar til at “gå glip”. Han er faldet for Caribien. Og vi har endnu kun været på èn ø. Så hvad skal det ikke ende med… Han er vild med det liv, man kan leve her. Efter skole kan han hoppe i vandet med sin snorkel og svømme side om side med havskildpadder og havslanger.
Men det har som skrevet før ikke været en nem beslutning. Alt det derhjemme trækker selvfølgelig. Og alle har været så skide søde til at sige, at deres hjem står åbent for ham. Han er blevet lovet alle sine livretter. Han har lavet så mange gode teenager-planer. Og det har han jo været nødt til at sige nej til.
Jeg er glad for, at han har valgt at blive. Jeg ville have støttet ham i at tage hjem (og have købt og betalt en mega dyr flybillet). Men jeg er glad for, ikke at skulle undvære ham i 3 uger. Ikke at skulle have oplevelser, hvor jeg tænkte “ej, det skulle Gusse have været med til”.
Han ved, at han har muligheden når som helst. Og den mulighed er god for ham. Og det er måske derfor det (trods alt) føles okay, at være så tæt med sin familie på 42 fod. Han kan jo altid trække i bremsen og sige “jeg vil hjem”!
Men i denne omgang bliver han altså! Juhuuuu.