Tilbage i storbyen – Nassau

Vi er i Nassau. Det er længe siden vi har været i en storby med mange biler, skrald, høje bygninger og broer. Og det er længe siden vi har set Xarradola med Benjamin, Ronja og lille Aya ombord. Faktisk nærmest et helt år siden vi fejrede Benjamin på Guadeloupe. Så lige da vi var allermest trætte af afskeder (igen!) blev vi helt glade på grund af et dejligt gensyn. Og en helt rigtig aften med mad, vin og snak i cockpittet på Johanna. Og dagen efter snak, hygge og laaaang gåtur.
Vi har vadet rundt i byen i dag. Faktisk ikke fordi vi havde specielt meget lyst, men vi havde lige et par småting der skulle ordnes inden krydset. Et filter til motoren, der skal skaffes og skiftes inden afgang. Noget frugt og grønt der skulle indkøbes og spises på de der 18-20 dage til søs. Et pas til vores bådbaby som ventede på os hos den søde danske konsul her i Nassau. Og nogle ben, som trængte til at blive brugt. Det skal jeg love for at de blev i dag. Vi har gået og gået og på en måde kan vi godt mærke, at vi har fået sejlerben. Altså den trætte slags, som gør ondt nu efter 5-6 timers vadetur rundt i Nassau. Det føles nyt og ret fedt!
Alt er næsten fikset. Undtagen det der filter, som skipper skal på jagt efter i morgen. Og det er ret vigtigt. Vores motor gik i stå på vej hertil på grund af det dumme filter. Heldigvis skete det på den korte tur og ikke midt på Atlanten.
Men bådbabyens pas er i hus. Og en lang kamp er afsluttet.
Det der frugt og grønt er købt – faktisk uden at vi blev fuldstændig ruineret.
Vi bliver langsomt klar. Både båden, indkøb og hele besætningen er mentalt ved at være der. Der er stadig planlagt afgang på søndag. Og heldigvis kan vi høre, at andre både der skal krydse planlægger afgang ligesom os. Så vi bliver flere både derude på det store hav.

Hos den danske konsul i Nassau. Bemærk det maniske smil hos moderen…

En af de store broer i Nassau.

Og den lalleglade bådbaby, som ikke aner at han nu endelig har et vaskeægte dansk pas!
Hej
Det har været skønt at læse om jeres liv ude i verden.. hvornår planlægger i på at sejle over, og hvor rammer I Europa😊
Ønsker jer den bedst tur over..
Hilsen Jette