Tillykke og søsterkærlighed

Den 20.januar 2017

Min sødeste søster lystig har fødselsdag. Helt langt væk hjemme i Danmark fylder en ret fantastisk kvinde 43 år. Og jeg er der ikke til at fejre hende.
Hun er sådan en søster, som man kan regne med. Sådan en, som nok aldrig ville rejse væk fra sin lillesøster i 2 år. Og alligevel så tror jeg (ved jeg) godt, at hun forstår, hvorfor vi har gjort det her. Hun var den første til at bakke op om beslutningen, selvom det betød et kæmpe tab for hende og hendes lille familie. Og selvom hun gjorde det med tårer i øjnene, så kunne jeg godt høre, at hun mente det. Og jeg vidste godt, at det gjorde ondt.
Sådan er hun, min søster.
Hun er også sådan en, der – uanset om der er et helt Atlanterhav (+ det løse) imellem os – alligevel ved, hvordan jeg har det. Og lader mig følge med i, hvordan hun har det. Og hun er ubetinget den bedste moster mine børn kunne have. Helt forskellig fra mig og alligevel ret meget på samme måde. Mine unger ved præcis, hvor de har hende.
Sådan er hun, min søster.
Hun er også mor til 2 af mine absolutte yndlingsbørn – Johanna og Sebastian. Og så er hun kæreste med min yndlingssvoger Mikkel, som er lige så god, rummelig og omsorgsfuld som min søster. De er sådan en familie, som jeg godt gad at dele mange af de her oplevelser med! Og heldigvis sådan en familie, som vi har delt virkelig mange gode oplevelser med allerede.
Men hvis I ser en smuk kvinde med store brune øjne i dag lige omkring Nørreport station, så giv hende et kæmpe kys fra mig og sig tillykke. I kan evt. lige spørge hende om hun hedder Pernille, før I kysser hende (bare fordi det måske er mest passende…).

Og ja, jeg savner hende helt vanvittigt lige nu. På trods af alt det gode omkring mig. Og den vildeste udsigt. Og mine 4 dejlige mennesker. Og det turkise hav. Og de grønne bjerge. Og alt det andet…
Det har jo altid en pris, at rejse væk…hvis altså man forlader noget godt. Heldigvis er det lige der hjemme i DK.