Tobago – ved ikke om vi kommer herfra…

Første indtryk af Tobago er ret godt. Lige hvad vi drømte om og håbede på. Vi, Liva og jeg begav os ind til Charlotteville for at få vores ophold og alle papirer og stempler i orden. Allerede da vi lagde til ved broen, var der hjælpsomme mennesker som gerne ville hjælpe os med at finde vej til “Customs and immigrations-office”. Vejen dertil var nem og vi blev kun mødt af glade og åbne mennesker. På vej op til kontoret kom en dame med “customs” stående på ryggen af hendes t-shirt, ud af et hus og begyndte at følge efter os. Hun så at der var kunder i butikken og fulgte efter os op til sin arbejdsplads, customskontoret. Efter en masse udfyldte papirer blev vi sendt videre til næste kontor, immigrationskontoret. Her sad en smilende mand og ventede på os. Han var blevet tilkaldt specielt til os. Det er helt tydeligt, at vi kommer udenfor sæsonen. Og der er ikke samme træthed, som vi har oplevet på andre øer, der var overrendt af turister og sejlere. Efter mange stempler, papirer og spørgsmål, kunne vi nu officielt bevæge os rundt på Tobago. Og selvom de var strikse med alle deres papirer, var de ikke mere strikse end at jeg fik lov at skrive under på papirerne som skipper af S/Y Johanna…
Vi er så glade for vores laminerede skibspapirer fra FTLF. De ser så officielle ud og de kontorer vi har været på er vilde med dem. Når der er stempler og det ser officielt ud, er der som regel ingen spørgsmål eller problemer.

Ude i varmen igen fandt vi det lokale bibliotek og fik at vide at vi sagtens kunne få et lånerkort og låne bøger, bruge internet og deltage i børne-aktiviteter, hvis vi havde lyst. Det havde vi. Og nu har jeg et lånerkort til biblioteket her på Tobago. Og Liva har lånt engelske bøger med hjem.

Efter biblioteket gik vi tur i Charlotteville og faldt i snak med gode og åbne mennesker. Vi spiste frokost med resten af familien og 7Seas besætning på en lille strandbar. Fried chicken, tuna og fries. Alt var selvfølgelig friturestegt. Og det var første rigtige måltid efter brækturen fra Martinique. Ejeren gav os bananer med og sagde at vi skulle komme tilbage i morgen tidlig og hente flere. Han ville så plukke nogle til os i sin have og tage dem med.

Der er hunde, høns og katte overalt på vejene. Og Liva har travlt med at skaffe nye dyrevenner. Til gengæld er der ikke mange biler.

Videre på tur i Charlotteville…en masse møder med gode mennesker. Der er en åbenhed her, som vi ikke har oplevet længe. Alle er hjælpsomme og nysgerrige – og vil gerne fortælle om deres liv.
Vi endte på byens isbar og fik en god snak med ejerne af baren, som fik lokket is i os alle. Vi spiste is med den bedste udsigt man kan forestille sig. Og sagde farvel med aftale om at komme igen i morgen. Is her koster kun 9 TT dollars (ca det samme som danske kroner).

Tog glade og mætte ud til Johanna igen. Tobago tegner til at blive det eventyr vi drømte om.
Drengene er taget ud for at skyde fisk. Liva er til leg på 7Seas. Og jeg har en times ro. Helt alene. Virkelig tiltrængt efter 2 døgn med 6 mennesker helt tæt på 42 fod.

Menneskelivene leves på vejene og der er ingen travlhed eller stress. Jeg er sikker på at alle nu ved, at der er landet 2 både med 11 mennesker, der er klar på oplevelser. Dagen i dag vidner ihvertfald om, at der godt kan skabes gode relationer her.

Desværre er de ved at opføre et center lige midt i alt det her skønne og grønne. De lokale vi snakkede med er selvfølgelig bange for at det går ud over deres forretning. Og vi har meget svært ved at forestille os, at der er kunder til et storcenter… Det rager desværre godt op i den idylliske by:

Jeg har en fornemmelse af at Tobago bliver helt særlig for os. Tænk at Tobago ikke var en del af vores planer…godt at planer ændrer sig!