Ægte ø-stemning

Tropisk storm på vej

Der ligger en tropisk storm derude og lurer. Den kommer tæt på os på tirsdag. Vi fik øje på den på vejrmeldingerne i forgårs og siden da har den bevæget sig meget hurtigt og ændret kurs til at blive mere nordlig end først antaget. Den kommer derfor ret tæt på os. Styrken ser ud til at blive 60 knob i centeret af den. Centeret er heldigvis ret småt og den rammer derfor meget lokalt. I går så den ud til at gå hen over Tobago og Trinidad. Tidligere i dag havde den ændret kurs og så ud til at ramme St. Vincent og St. Lucia – altså ca 60 sømil fra os.

Nu har de justeret igen og det ser ud til at den alligevel holder sig mere sydligt og bliver ved Trinidad og Tobago:

img_0843 img_0844 img_0842
Vi ved dog med sikkerhed at vi får kraftig vind i forbindelse med den storm. Vi regner med ca 30-40 knob i løbet af tirsdagen.
Min plan lige nu er at blive liggende i bugten, hvor vi er nu – St. Anne lige ved siden af Le Marin. Jeg overvejede at rykke ind i Le Marin og få mere læ, men kan allerede nu se at mange både søger derind og at der derfor bliver meget crowded. Der er mange sandbanker derinde og derfor ret stor risiko for at gå på grund. Og i St. Martin da vi oplevede kraftig vind i ankerbugten, lå bådene så tæt at et anker der var gået, kunne skabe total kaos for alle.
Derfor har jeg besluttet at vi bliver liggende i denne bugt, hvor der er mere plads. At vi sikrer os med et ekstra anker og at vi selvfølgelig holder os opdaterede og bliver på båden så længe der er risiko for kraftig vind.
Hvis ankeret river sig løs her, er der ingen risiko for at støde på noget og vi har derfor god tid til at reagere og sikre os selv og båden.

Den tropiske storm kan betyde, at vores afgang mod Tobago bliver udsat lidt, da vi helst vil vente til dønningerne har lagt sig lidt. Vindens er dog stadig ud til at være fin torsdag/fredag. Men alting ændrer sig hurtigt. Vi holder os opdaterede. Der sker hurtigt ændringer, men der er styr på det.
Fortsættelse følger…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ægte ø-stemning