Verdens bedste baggård

Ungerne bader og bader. Sammen med deres gode venner fra “Drum”. Det er ret vildt at have en helt lyseblå pool hele vejen rundt om sit hjem. Engang imellem glemmer jeg at det her er vildt. At vi plejer at sende ungerne i baggården eller på legeplads, når de skal hænge ud og lege med venner udenfor. Her er baggård og legeplads skiftet ud med vand. Man vænner sig til det. Men det er sgu vildt!
Vi var meget glade for det fællesskab vi havde hjemme i baggården på Nordre Frihavnsgade. Den slags fællesskab, hvor døren altid stod åben og man aldrig vidste hvor mange børn der spiste med – eller hvor mange der overnattede i weekenden. Og det var ret hyggeligt. Det var trist at sige farvel til og vi var meget i tvivl om hvordan ungerne ville tage ikke at være i sådan en slags fællesskab mere.
Men den slags fællesskab er præcis det man finder og skaber i det her sejlerliv, hvor alle lever under samme betingelser. De er lige nu ligeså meget en del af en flok, som de var hjemme i baggården. Og det er ret dejligt. Både for børn og voksne.
Hejsa, super sejt at du har lavet denne blog og at du rent faktisk kan overskue at skrive så mange nye indlæg hele tiden:)
Jeg har selv en drøm om at komme afsted på lignende tur indenfor et par år. Min kones og mit problem er dog at vi ikke har sejlads erfaring som skippere. Hvad er din erfaring i forhold til hvad man som minimum skal kunne mestre mht sejlads før man kaster sig ud i eventyret? Og tog i nogle ekstra sejladskurser og informations aftener omkring “ting der kan gå galt geografisk og praktisk” et sted før i forlod dk? Og i såfald hvor?:)
Keep up the good work, det er jo mega sejt det i har gang i og bliver jo noget i kan tænke på med glæde hele livet.
Hilsen Nicolai