Vi tager en nat mere i Dragør

Rødvig blev ikke i dag. Vejret var ikke med os. Familien kæk (altså os) kastede fortøjningerne med godt humør og et stort farvel til vores nabo i den gamle havn i Dragør. Han gav i øvrigt Christian sit visitkort med et ønske om at blive kontaktet, hvis Christian mangler gaster til sit Atlanterhavskryds. Det er den slags magi, der sker i havne og som er så skøn. Man behøver ikke at snakke meget længere end 5 min før man kan komme til de vigtige ting, som drømme om Atlanterhavskryds.

Efter 30 minutters sejlads, blev vi væltet godt omkuld. 12-14 m/s og vindretningen var helt forkert – lige i hovedet på os. 2 meter høje bølger, som kom lige efter hinanden, så vi nåede dårligt ned fra en bølge, før vi var oppe på den næste. Man behøver ikke at tage langt væk hjemmefra, for at opleve vildt vejr. Og der er måske ikke noget at sige til, at min svigerfar kalder Køge bugt for Køge-Biscayen.

Efter 1 time vendte vi om og satte kurs mod Dragør igen. Inden vi nåede havnen (nu den nye havn), kom der et kæmpe regnskyl og alt blev yderligere gennemblødt. Jeg lignede en druknet mus, da jeg stod klar med for-fortøjninger og fendere. Vi kom i havn og fik tørret op og fik grinet lidt af hvor dumme vi er. Men det føltes altså bestemt ikke sjovt, da vi stod i det. Jeg fik dog en følelse af, at vores båd (og vores hjem) passer på os. Der var ikke fare på færde, men det var bare ikke sjovt.

Og så kom solen. Vi spiste dejlig frokost i solen og børnene fik is (igen).

Vi havde lovet hinanden – altså Christian og jeg – at vi ikke på denne tur ville tage chancer. At vi altid ville være forsigtige og hellere blive en ekstra dag i havn, hvis vi var usikre på vejret. Og så blev vi alligevel grebet af en eller anden form for stress og ville skynde os. Måske fordi vi er lidt bekymrede for Biscayen, som helst skal klares inden alt for længe. Men lige nu skal det være sjovt at sejle. Vi skal få overskud af det.

Nu bliver der igen tjekket vind og vejr og vi håber at vi i morgen kan komme videre…