Det her Atlanterhav er ikke spor skræmmende. Det er stort og mørkt og virker uendeligt, når man sidder her i en lille bitte båd uden land i sigte. Men det er mildt og vi føler os sikre og passet på. Dagene går – den ene tager den anden – og ingen kan længere holde styr på hvor mange nætter vi har sovet herude på havet. Rutinerne har indfundet sig og alle er bare lige her. Skippers logbog er i gang med at blive skrevet rent. Den er lang og detaljeret. Her kommer det som jeg jo synes er aller mest interessant…nemlig hvordan vi har det. Og hvordan vi alle var i det her Atlanterhavskryds. Gustav, vores teenager, er blevet fast...

Vi har rykket afgangen til mandag morgen. Vejrvinduet er bare bedre, hvis vi starter mandag. Og i morgen søndag skulle blive en slem regnvejrsdag – og det er sgu for ærgerligt at starte det lange kryds helt drivvåde i gråvejr. Vi har forladt Nassau. Vi er ikke gode til at ligge i beskidt vand tæt på en by. Vi bruger for mange penge. Finder hele tiden på noget vi mangler – men som vi sikkert godt kan undvære. Vi har været på jagt efter huer. Men fandt kun en til Bertram. Og på jagt efter lange bukser. Vi fandt to par til Gustav. Det er mærkelige forberedelser at skulle købe ind til kolde nætter og regnvejr. Det er godt nok...

Vi er i Nassau. Det er længe siden vi har været i en storby med mange biler, skrald, høje bygninger og broer. Og det er længe siden vi har set Xarradola med Benjamin, Ronja og lille Aya ombord. Faktisk nærmest et helt år siden vi fejrede Benjamin på Guadeloupe. Så lige da vi var allermest trætte af afskeder (igen!) blev vi helt glade på grund af et dejligt gensyn. Og en helt rigtig aften med mad, vin og snak i cockpittet på Johanna. Og dagen efter snak, hygge og laaaang gåtur. Vi har vadet rundt i byen i dag. Faktisk ikke fordi vi havde specielt meget lyst, men vi havde lige et par småting der skulle ordnes inden krydset. Et...

Vi har været ved Staniel Cay tre dage og nætter nu. Heldigvis valgte vores nye venner på Dos Equis, Stray Cat og Tiny Bobbles at følge med. Så dem har vi hygget og hængt ud med – og på den måde kom også Staniel Cay til at føles lige så fantastisk og rigtigt som Georgetown. Derfor har den ene dag også taget den anden her – og én overnatning blev til tre. Vi har nået det hele; fodret og klappet hajer, sagt hej til de pink leguaner, dykket i Thunderball grotto (som har været med i en James Bond film), klappet de svømmende grise på stranden og lavet bål på stranden. Mange af stederne her er meget besøgte – og...