Et skridt nærmere…

Så er vi i Cuxhaven. Ægte tæt på at være hjemme. Turen hertil var så fin – kun et lille døgn med meget irriterende forhold. Resten af turen nød vi faktisk. Det var verdens bedste beslutning at tage afsted fra Calais – også selvom stemningen i starten var lidt rådden. Alle var med i beslutningen og det virkede faktisk som om det gjorde noget ved turen. Vi har flere gange undervejs bekræftet hinanden i hvor fedt det var, at vi tog afsted…

Det er mærkeligt at være nået så langt. Vandet har fået en anden farve – det er brun/grønt, luften er anderledes og smager ret meget af Danmark, det er ikke længere vildt, når der sejler svenske eller danske både forbi os og der bliver kigget mærkeligt på os, når vi vinker højlydt og råber…men det er vi jo vant til når vi møder både fra Skandinavien ude i verden. De store skibe er der mange af og de sejler tæt. Det har været endnu en tur, hvor der skulle holdes ret meget udkig både nat og dag.

Vi er i omstillingsproces. Og vi klarer det fint. I dag står den på by og i morgen kl 13 når strømmen tillader det, tager vi mod Kielerkanalen. Vi glæder os til en rolig lang dag for motor på fladt vand – altså ikke skipper, han hader lange motordage, så alt er præcis som det plejer.

Det er meget mærkeligt at tænke på, at vi er hjemme på søndag. Men det er mærkelig på en ok måde. De store solbriller har der endnu ikke været brug for. Men mon ikke det kommer på søndag, når vi sejler ind i havnen og armene på dem vi har savnet.