Bertram drømmer dumme drømme om at komme hjem. Altså vaskeægte drømme om natten. Han vågner om morgenen og er god til at sige det højt. De handler mest gråvejr, vandpytter og kedsomhed. Om ham der slæber sig hjem fra skole og har våde sko og strømper når han kommer hjem. Om ret mange lektier – mest matematik. Om en hverdag, hvor alle bare sidder bag hver deres skærm og ikke snakker sammen. Av. Nu hvor han har oplevet, hvordan man også kan leve sit liv, bliver det selvfølgelig svært at vende tilbage. Han elsker det her. Og han er så skide god til at være i det. Så vi laver planer om hvordan det skal blive når vi kommer hjem....

Mig, Bertram, Che og Vasco, fra båden Irie Rose, skulle ud for at overnatte på en øde ø ud for Bonaire som hedder Klein Bonaire. Planen var at vi skulle derud for at overnatte og grille mad. Vi tog der ud ved 17 tiden og begyndte at starte grillen. Vi skulle grille kylling og pølser. Da vi var kommet derud lå der en måge, som ikke havde det så godt, så vi passede på den og kaldte den Charlie. Mig (Gustav) og Che lavede maden ved grillen. Menuen stod på “honning marineret kylling” og små pølser, og så havde vi lavet pasta med pesto hjemmefra. Maden blev færdig og det var tid til at spise. Solen var ved at gå...

Lige om lidt drager drengene på tur. De skal grille og overnatte på Klein Bonaire, hvor vi hang ud forleden dag. Når man bor på 42 fod og er sammen hele tiden, er det lykken bare for en eftermiddag, aften og nat at være alene uden irriterende forældre og småsøskende. Så nu er både moderen her på Johanna og moderen på Irie Rose ved at forberede en overlevelseskasse og så afsted med dem…(for det er også lykken kun at være 3 på båden bare for en nat). 4 unge mennesker, en øde strand, en masse mad og en grill, forhåbentlig skildpaddeæg der udklækker lige i aften – og vigtigst af alt ingen forældre og søskende. Det er det her paradis...

Så er det ham Bertrams tur til at skrive lidt. Han har jo fødselsdag i dag (her er klokken stadig kun 19.17…) – så det der fødselsdag fylder ret meget i hans hoved. Både alt det dejlige her i verden – og alt det han savner hjemme i Danmark. Det han savner er selvfølgelig familien og rigtig meget hans bedste ven, Villads (som faktisk har fødselsdag i Danmark lige nu…for der er klokken 01.17). Men sådan her skrev han i cockpittet i solen i dag. Og jeg giver ham ret i at det kunne være skønt at have familie og venner lige her: Bertrams verden – om fødselsdag I dag har jeg fødselsdag. Der er nogle ting der er anderledes,...

Dejlig dag i Bridgetown. Meget varmt. Og så pludselig meget vådt. Men vi sad heldigvis i tørvejr i en circle city bus. Og svedte som svin. Men vi sad dog ned. Bertram har haft kamera med de sidste par gange vi har været på tur. Han er nemlig ved at optage en film. Om sig selv. Og om hvordan det er, når man som 10 årig bliver revet ud af sin hverdag og placeret på en båd. Og alle mulige mærkelige steder. Og om alle de oplevelser det medfører. Jeg er helt sikker på at hånd film bliver en helt anderledes fortælling om vores rejse, end hvis jeg skulle filme og fortælle. Og det er netop dét, der gør det...