Benny Andersen – noget om følelsen af hjem

Gustav har skrevet om Barbados’ 50 års uafhængighedsdag. Og i det fine skriv han havde lavet, havde han brugt et nyt sejt ord, som jeg aldrig havde hørt før…nemlig “barbadianer”. Jeg var selvfølgelig nødt til at google det, for at se om det virkelig eksisterede. Og frem kom dette fine, fine digt af Benny Andersen. Det passer perfekt ind lige her på bloggen. Og det fik mig til at tænke over det der med hjem. Og om hvor hjem er. Det er jo noget, der har fyldt meget – lige siden vi tog beslutningen om den her jordomsejling. Læs her og her og her.

Lige nu er Barbados vores hjem – sådan lidt midlertidigt, mens vores rigtige hjem “Johanna” sejler ham, som udgør det endnu mere rigtige hjem herover til mig og ungerne.

Læs lige det fine Benny Andersen digt:

 

Jeg holder dine briller
mens du tar en sidste dukkert
i det caribiske hav
lunt men køligt jævnført med luften

Ung barbadianer med rastahår
gør holdt ved standen ved synet af en
ældre bebrillet europæer i vand til brystet
med et par ekstra briller løftet mod solen

Du dukker op af verdenshavet
med dryppende vand om hår og smil
jeg overrækker dig dine briller
ungdommen forstår dig og jogger videre

Højvande er på vej
vi bader helst ved lavvande
og helst på ret lavt vand
på tide at gå hjem

Hjem
hvor er hjemme
på Barbados
eller i Danmark

Hjem
hjemme
hjemmere
Hjemmest

inden vi vader i land
smiler du til mig som kun du kan smile
på én gang åbent og hjemmelighedsfuldt
hjemme er der hvor du er.
Fra digtsamlingen “Samlede digte”, Jubilæumsudgave. Borgen 2008