Vil du hjælpe os?

Vi har trukket stikket. Er flygtet til en øde ø. En slags paradis med plads til tanker og til at være. Et paradis, som vi alle kender som vores egen bukselomme. Og lige præcis den der følelse af velkendthed, kedsomhed og rutiner er jo så skøn. Jeg skrev om øen her for to år siden. Og følelsen er den samme.

Men der er en kæmpe forskel. Og det er ungernes selvhjulpenhed. De styrer øens dinghy, som om de ikke har lavet andet, og det har de jo på en måde heller ikke de seneste to år. De går til fiskeriet med en helt anden tålmodighed. Og de der hold, som vi har på øen, for at “hverdagen” skal fungere…altså alle skal hjælpe til med at lave mad, vaske op, osv…det gør de bare. Og de er ikke længere de der børn, som man har med på holdet fordi “børn skal jo lære at hjælpe”. De er faktisk en fornøjelse og en kæmpe hjælp. Okay, der skal lige øves lidt med bestikskuffer, hvor hver ting ligger på sin plads. Men det har de jo heller ikke været vant til på båden.
Vores lille bådbaby har også taget konceptet til sig, og han er med i vandet hver dag.

At vi har trukket stikket, betyder også, at der er tid til snak og tanker. Og det er egentlig det, jeg vil skrive om her. Vi drømmer, om hvad der skal ske om 1 måned, om 1 år og om 5 år. Og vi har mange tanker. Og hvis der er noget, den her blog har lært mig, så er det, at der sidder læsere derude, som kan hjælpe os. Altså jer. Og derfor vil vi spørge jer til råds.
Vi får mange mails, beskeder og kommentarer om vores tur, om bekymringer, usikkerhed, drømme og planlægning. Og jeg forsøger at svare hver eneste besked. Og jeg inviterer ret mange mennesker ind i vores liv og vores tanker og erfaringer. Og det vil jeg godt fortsætte med. Men jeg kan også godt se, at det bliver svært at blive ved med at have tid til og på et personligt/privat niveau at involvere mig i den grad, jeg har lyst til. For nu venter der jo en anden form for hverdag. En hverdag, hvor jeg håber at have tid. Men hvor jeg også er nødt til at være mere realistisk. Og netop prioritere den tid i familien, som er så vigtig for os!

Derfor tænker vi, at vi må kunne kombinere vores ønske om at inspirere, med vores ønske om at bruge tiden rigtigt.

Kan man mon lave foredrag, hvor vi samler informationer om alle de spørgsmål vi får? Indbyde til en god aften med fortællinger og plads til spørgsmål?

Kan man mon lave workshops med gennemgang af “sådan forbereder du din familie og din båd”…sådan en helt praktisk gennemgang med eksempler på oplevelser fra vores tur. Lige det her er nok mest skippers område, men jeg kan godt smide et par sejler-udtryk på bordet, eller fortælle hvordan det har virket på mig, altid at have en skipper, der havde en plan A, en plan B og en plan C. For det er jo så trygt!

Ville I have lyst til at høre en familie med en god aldersmæssig spredning af børn, fortælle om, hvordan det er at sejle ud i verden i to år? At høre en teenager fortælle hvad det har givet ham og hvad det har besværliggjort for ham. Om hvordan det er at være gravid og føde en baby i Caribien. At høre tre unger fortælle om en hverdag ombord på 42 fod, om skolegang, om kun at kunne forlade båden i samlet flok, om ikke at være i kontakt med sine venner og om at udvikle sig.

Ville det mon være noget, som I kunne forestille jer at (betale for at) deltage i? Man binder sig ikke til noget ved at svare, men vi forsøger bare at få en fornemmelse af om det kunne være en idé, vi skal gå videre med…

Er der andre ting, som kunne være spændende at høre om? Skyd løs…
I behøver ikke svare her. Jeg gider stadig godt at modtage mails og beskeder. Og jeg gider stadig godt at svare. For jeg kan (heldigvis) stadig godt huske, hvordan det var at være i gang med at planlægge langtur. Og det er sgu ikke for tøsedrenge!
Vi ville have ønsket, at der dengang vi planlagde, var nogen der ville dele deres erfaringer på godt og ondt. Måske er det bare os…men hvis I også har det sådan, så er vi altså lige her og gider godt.

Måske svarer jeg ikke lige med det samme. For vi er lige her på øen i skærgården. Uden strøm og uden rindende vand. Og alligevel meget mere luksuriøst, end vi har været vant til de sidste to år. Her kan man i det mindste lave mad i et ægte køkken, der ikke bevæger sig. Og sengene er også ret stille. Alt er godt.
Og jeg håber I gider at svare mig.

I må også godt sende mig en mail her: cille_bindslev@yahoo.dk

Tak. Bare tak:)