Det tog sin tid. Vi ventede og ventede. Troede det ville ske tidligt, blev lidt skuffede – men sagde til hinanden:”han skal jo nok lære det, inden han bliver 16″. Vi mødte babyer på 10 måneder, som allerede mestrede den svære kunst. Vi mødte mødre, som kiggede undrende på vores meget store baby, som endnu ikke havde knækket koden. Og så fortalte vi historier om at “han er jo født på en båd og har mest siddet hos os….(lidt undskyldende…)”. Så ventede vi lidt mere og nu er den sgu hjemme. Bådbabyen går! Og det er mindst lige så vildt og rørende, som det var med nummer et, to og tre. Se selv: Og her: Og så er det jo...

Det er nu tre timer siden, jeg afleverede Sylle i vuggestuen. Tre timer siden jeg gik ud af døren og væk fra en grædende lille fyr, som (næsten) har forstået, hvad det her vuggestue-halløj går ud på. Jeg har gået med min telefon i hånden, siden jeg gik ud af døren. Og nu har de lige ringet. Han er faldet i søvn. Helt uden gråd. Nu sidder jeg i Classens have i solskin med et par timer foran mig. Da jeg stod op i morges, var jeg næsten klar til at droppe “projekt-vuggestue” – efter fire dages forsøg i sidste uge. Men selvfølgelig skal det ikke droppes, det skal bare have tid (ja, ja fire dage er ikke TID). Nu...

Dagens fortælling er fra et pædagog perspektiv. Pædagogerne har råbt længe og heldigvis er alle vi forældre, nu kommet med på banen. Mød op på lørdag og brøl med os andre! En pædagogs fortælling: Røglugten fylder bilen, jeg er på vej hjem fra mit arbejde som pædagog i en børnehave. Idag har været en hektisk dag, grundet sygdom blev vores sårbare normering meget synlig. Så synligt nogle forældre ville ønske de kunne blive og give en hjælpende hånd. Fra 7.15 – 8.20 vokser børnetallet med god hastighed. Der er gang på hele stuen, jeg har lavet legestationer rundt på hele stuen og børnene har nogle steder fået små “opgaver” for at gøre legestationen mere fangede, hvilket der er brug for...

Igen i dag er der fortællinger fra et børneliv her på bloggen. Snart er det lørdag og det er vigtigt, at så mange af os er på gaden opråber højt. Det her er mit forsøg på at samle så mange mennesker som muligt: Maria, mor til to børn De dårlige nomeringer betyder for os som familie, at vi har indrettet os så jeg kører på job kl 6:30-15, så de kan hentes kl 15:30 og min kæreste afleverer først 8:45. Vi oplever, at hvis vi afleverer før, så går der flere forældre hvileløst rundt med deres børn på armen, fordi der ikke er ledige hænder at aflevere til. Ofte kan én voksen sidde med 10 vuggestue børn, hvor nogle endnu...

I går sprang jeg dette over. Ikke fordi jeg glemte det, men fordi tiden ikke var til det. Selvom det her er vigtigt, var der andre ting, der var vigtigere i går. Mere om det i et andet indlæg… Her er dagens fortællinger fra et børneliv: Nadia, pædagog Jeg er uddannet pædagog. Det er jeg fordi jeg gerne vil gøre en forskel, jeg vil gerne være med til at præge, udvikle og støtte børn, og hjælpe dem med at blive til velfungerende individer. Eller, det var det jeg troede at jeg skulle. For allerede da jeg trådte ud af seminariet for 10 år siden slog virkeligheden mig hårdt i møde. Og det er kun gået ned ad bakke siden. Jeg...