I dag kan man i Politiken læse en kronik (skrevet af mig) – om en erkendelse, som har været vigtig for os. Da vi var på eventyr, var ungernes deltagelse helt uundværlig. Og det var ikke på sådan en hygge-plan – nej, der var helt ægte behov for at de hjalp og deltog. Den oplevelse og følelse, har gjort noget ved dem og noget ved vores fællesskab. Og jeg tror grundlæggende, at den følelse er vigtig. Både børn og voksne vokser af at føle, at der er brug for dem. Og på samme måde visner vi, hvis ikke der er behov for os. Men hvorfor fanden er det mon så svært at stille krav, at insistere på deltagelse og kræve...

Babyen fyldte et år i går. Tiden er fløjet. Det er et helt år siden vi tog imod ham på Saint Martin. Et helt år siden vi kæmpede lidt (meget) med det franske og et helt år siden, vi endnu ikke havde krydset et stort Atlanterhav sammen. Det er sgu vildt hvad der er sket på et år. Heldigvis anede vi ikke for et år siden, hvor vi ville være i dag. Ligesom vi ikke aner, hvor vi er om et år. Jeg håber, vi er her tæt på havet – på båden og i det her skæve hus. Jeg håber, jeg har fundet en eller anden form for plads i verden, som ikke kun handler om mine børn og...

Vores eventyr på havet er slut for denne gang. Og jeg kan ikke blive ved at holde alt hvad vi laver, tænker og føler i forhold til den tur. Det vil jeg ikke. Og det betyder selvfølgelig, at denne blog ikke længere er relevant for mange af jer, der har fulgt med, netop fordi vi var på eventyr ombord på en båd langt væk fra Danmark. Hvad kommer det så til at handle om herinde? Hvad er jeg optaget af? Og hvor vil jeg mon hen? Hvilke tanker bliver fremadrettet luftet herinde? Lige nu er jeg optaget af hvilken retning vores liv skal gå. Hvad skal jeg mest lave? Hvordan bliver det for Sylvester at starte vuggestue til juni? Og...

Efter en lang, lidt tung, meget drænende uge med sløjhed, aflysninger, tvivl, tungsind, unger som både mandag, tirsdag OG onsdag forsøgte at overtale mig til at hjemmeskole dem OG deres venner, regnvejr og lidt for meget arbejde for Christians vedkommende (og så har man vist fået fornemmelsen af hvor jeg vil hen, ik?!) var det vildt at tage hul på en fredag med glade børn, overskud og solskin. Og dagen fortsatte på en måde med bare at give og give…og den er ikke engang slut endnu. Jeg skulle hente bøger hos Forlaget Frydenlund, for at medbringe lidt til vores foredrag til Boatshow i Fredericia på søndag. Babyen i ladcyklen og så ud i solen. Det er helt særligt at køre...

Vi er udfordrede på søvn i øjeblikket. Jeg hører mig selv gentage “det er en fase, det er en fase, det er en fase” – og det ved jeg jo godt, at det er. Men jeg er næsten for træt til helt at forstå, hvad jeg selv gentager. Det har ellers været min strategi hele vejen igennem med den her bådbaby. Jeg skrev også om det her – alt er en fase… Sylvester bruger nætterne på at øve sig. For et par måneder siden øvede han sig på at kravle. Det resulterede i en lille krop i bevægelse hele natten igennem. En lille krop, der skulle hjælpes til at blive vendt om og puttet. Igen og igen. Derefter øvede han...